Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

R a £~ +■ e r e r e o g indeholder s V riet ved forbundet ned Træsliberiet, * vil at faa Temperaturen, uden d 1 i n g a teret Træsi ibs- v a n d e m a n d. e r s i m af Vand, til saa G lld-SköVQiJl S© llVUIXl'a UUULJ. CU UiO.MU.U . derved fortykket Masse med. kun 6 a 8 Sorterer, som for at det 'laskine, - en saakaldt en lille Kværn, og bliver fra Defibroren sidste Stykke af hvert Kant uden at slibes op, at males itu. Vællingen plintfang, der Papperne fra Afvandemfi.skinexi og" faar Vand afpresset Uge Presser, hvortil Papperne Damp svarer til Trykket. Hvis der ikke er Luft i Kedlen man, naar der pumpes ekstra Vand ind i Kedlen, : saa megen Damp fortættet, at Trykket svarer til Massen skal blive saa lys og langfibret, at den af Cellulose skal kunne bruges til Avispapir. som flyder nemlig det Vedkassens løsrevne, uden et saakaldt S stillet Rist, dernæst paa en :kelip fint slebne Stof fra, finere paa en særlig , som nærmest er , S o r Anvendelse § 9° • S> p ’ 1 i n t f a n g f i n ø r e r. Fibervæl1 ingen, dels lange tynde Pinde, - Vedstykke, som. slap forbi dels Splinter, der er passerer derfor først simplest er en skraat Massen gaar skiller det utilst kan blive malet § ?1. B e masse Hvis der er Papirfabrik er det mest moderne at pumpe den sorterede Masse passende for- tykket til en over Hollænderne anbragt stor Rørebøtte, hvorfra man kan lade Massen direkte falde ned i dem. Den passende Fortykkelse af Stoffet sker paa en ssefortykker, som her er en Slags Cylin- rsimaskine. Om Cylindersimaskiner kan henvises Afsnittet om Papfabrikation. Den, der her er Tale om, er simpel, at den mangler vaad Presse og Tørreparti og kun har hvorfra Stoffet afskrabes af en Skraber. Man faar i % Tørstof, der pumpes i en stor Rørebøtte over Hollænderen og direkte kan tappes deri. Man sparer derved at lave Raapapper af Træsiibet, saaledea som man siaa, hvis »an vil forsende det, og sparer at male disse Papper itu paa Kollergang, som det i saa Fald bliver fornødent. Man sparer ogsaa Lagring af Massen, og hvis man har anvendt Varmsltbning, faar man Massen endnu varm paa Papirmaskinen, hvorved Vandet dér lettere løber fra den. Naar der ikke er Papirfabrik forbunden med TræcJibe- , maa Træsiibsvæl1 ingen bringes i Papform, og der faas der- Raapapper, som lader sig transportere. Fabrikationen af saadanne Papper sker* paa en saakaldt en noget mere komplet C y- , idet Maskinen indeholder en men intet Tørreparti. Man laver />0 % Vandindhold. Maskinen afgiver et pa- viklet i mange Omgange paa en Valse, og naar kærer en Mand Oprulningen op efter en Frem- derved. et stort Stykke Pap, som han lægger en Gang sannen paa hver Led, or en høj Stabel af saaledes sam- menlagte Papper ksn dernæst afpresses i en hydraulisk Presse, indtil en Viser visør et bestemt Tryk. Der er da endnu c. 50 % Fugtighed til Steds, - altsaa c. 50 % Tørstof, og en Pakke af saadanna sammenlagte Papper kaldes en Balle., naar den, efter 'at der er lagt nogle Trælister over og under 4 parallelle Kanter, er omspændt med et Par Staaltraade, idet man ved Træ- slibsballer næppe vil I de senere statte de hycbraull^Ke s e m r s k i n er , med vandrer li saa stærkt 1 i Presse til Afpresnj derpaa Papper med c pirtyndt Stoflag en Klokke ringer bringer. Han faa' ofre en Emballage af Hessian.. Aar er det imidlertid lykkedes at er- presse? med. roterende P r © s~ der indeholder kraftige Valsepresser ser, saa!edes at id i Val s ep res s en i de hydrauliske 44