Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

gaaet bort fra den oprindelige Natronproces, idet man ved at anvende Glaubersalt, altsan Natriumsuif«t i Stedet for- Soda ved Ludens Fremstilling har kunnet indføre en i økonomisk Henseende niGgøt f ord @1. <r. g*t ip* a f L u d n I Stedet for den oprind©!Iro Natranproces^ undertiden kaldt* Sod a proces , bruges derfor nu vel overalt til Frem- stilling af Natroncellulose den af Tyskeren Dahl i 1882 opfund- ne Sulfat p r o c e s , hvorved fremstilles Sul f&t- cellulose, der vel maa skelnes fra Sulfitcellulose. Man koger i 4 Timer ved 6 å 8 Atn. Tryk.+- Den Lud, H v i d 1 u d. , som ler koges med vsd Sul- fatprocessen, faar først ved Regenerering sin rigtige Sammen- sætning, som vi straks skal høre nærmere om. Hvad Kogerne angaar, bruges til Sulfatprocessen mest roterende Styrt©kogere med et Rumindhold paa c. 2? m3. gn Styr- tekoger ses paa Tavle II, i Fig. 4. Den fyldes og tømmes i lod- ret Stilling og varmes med direkte Damp gennem den ene Tap» Me- dens i liggende, roterende Kogere Massen balder sig sammen, sker det ikke her, hvor den to Gange under hver Omdrejning styrter fra den ene Ende af -Kogeren til den anden. Naar Koget er færdigt, kan man lukke noget af Dampen ud, sae at f.Eks. Trykket synker til det halve, og den udblæste Damp kan man i skrueformede Rør lade forvarme Lud etc. Med Resten af Damptrykket bJ«ses en Kogers Indhold ud i en meget stor Udbi æ sec y 1 i n a e r ,'Tavle II, Fig.5, en saakaldt Diffus ør, nemlig gennem Røret a. Dampen und- viger gennem det til venstre udgaaende Rør. Den brugte Lud, S o r t 1 u d q n , løber bort gennem Sien r og Tragten b til Regenerering. Det kogte Træ skylles mel Vand, der tilføres som vist. Det gaar dernæst efter yderligere Vadskning og Bensning for utilstrækkelig kogte Dele pan Rystøsi^ter og Knudefang (se herom senere) paa en Afvandemaskin®, som, hvis äet skal ekspor- teres som Papper, saaled.es som anført i § 91, er en Langsima- skine med vaade Presser og stort Tørreparti og i Enden af Ma- skinen Sakse, der overklipper Pappet paa langs og tværs i Ark. Hvis det skal bruges paa Stedet, er Afvand^maskinen naturlig- vis simplere. Sortluden og en Del Vadskevand bruges til Regenerering. Des bliver derfor inddampet i særlige Apparater » og kommer saa i en saakaldt Enderiein-Fordamper, I den egentli- ge fordamper i dennes ene Ende afsluttes Inädaapningen, og i en Drejeovn i Enderiein-Fordamperens Midte forkulles resterende organiske Bestanddele. 1 hel? Enderiein-Fordamperen overfører Røggas tilstedeværende Natriunhydroksyd - se nedenfor - i Kar- bonatet. Efter Tilsætning af nyt Glaubersalt, der skal dække Tabet ved Processen, skovles den fremkomne sorte Masse, den saakaldte Sort a ske, ned i to Smelteovne, som findes forneden i Enderieln-Fordanperens anden Ende, og her kalcineres Massen i mørk R?dglødhede, hvorved Kul fra Forkulningen af de resterende, organiske Bestanddele reducerer GIaubersaltet ef- ter følgende Fordel: Na2SO4 +20= Na2S + 2 COg. Glnubersaltet er selv ikke direkte virksomt ved Sul- fatprocessen, nen dette er Tilfældet med. det ved Regenereringen dannede Natriumsul f id, medens Karbonatet er uvirksomt.. En Del af Natriumsulfidet bliver log dekomponeret ved den her omtalte Genvindingsproces og giver Svovlbrinte, som undviger og, hvis äer ikke træffes Foranstaltninger derimod, forpester Luften i Omegnen. En Del Natriumsulfiä i den brugte Lud omsætter sig nem- lig ved Genvindingen med Røggas efter Formlen: + ) En udmærket kort Oversigt giver Bihang til Jernkontorets Annaler 1^08, S. 575.