Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

den ledes til Taarnet, thi ellers bliver den dannede Lud varm og kan da ikke hold© Svovlsyrlingen i Opløsning. Svovlsyrlingen ledes derfor gennem et System af lodrette Jærnrør, der er opstil- lede i det fri, og videre gennem Blyrør, der er omgivne af Vand. Den opsamlede Lud pumpes op i Kar af Træ eller Jærn- beton over Kogerne. Men for ikke at ødelægge Pumpen, lader man først Luden løbe til en blyforet Beholder, hvorfra man driver Luden tilvejrs ved at pumpe Luft ind over Luden i Beholderen. Fra Karrene over Kogeren kan nan lade Luden løbe til Kogerne, naar Træet er fyldt i. J^rnbeton-Ludkar maa være foret ni ed sy- refaste Sten. Mest bruges nu meget store staaendo Kogere - se PI.32, Fig.l der i Reglen varmes med direkte Damp, som indsendes fra Siden forneden. De staaende Kogere foretrækkes, fordi de er let- te at fylde og tømme for- det enorme Indhold. At man bruger saa store Kogere, f.Eks. med et Rumindhold af 180 begrundes blandt andet i, at Kogningen tager meget længsre Tid end for Natroncellulose, idet hele Processen i Reglen tager c. 24 Timer, hvoraf der dog kun maaske f.Eks. i 8 a 14 Timer haves det rette Tryk og den rette Temperatur. Man maa passe ikke blot at holde det rette Tryk - c / 4 Atm, men ogsaa den rette Temperatur, som er henad 135°. Hvis Luden er rig paa Svovlsyrling, stiger Trykket ved Opvarmning paa Grund af, at Svovlsyrling uddrives af Luden, og man man da, for at faa Temperaturen op ved Tilled- ning af mere Damp, først slippe Svovl syri ing•ud. Denne lader man undslippe til Ludkarrene for ikke at miste den. Tidligere forade man Kogerne med Bly for ikke at faa deres Jærn fortæret, men nu forer man kun Mandehullerne med Bly men bruger i øvrigt et Foer af brændte, lidet porøse, syrebe- standige Schamottesten med Cementmørtel som Bindemiddel. Naar Koget er færdigt, blæser man først Svovlsyrling ud til Ludkarrene, og tilsidst hele Indholdet ud i en Drypkasse under Kogeren. Massen behandles dernæst ligesom Natroncellulose. Ved Sulfitmetoden vindes mere Cellulose end ved Na- troncel lul ose frem stil 1 ing. Hvis man lader Luden løbe bort i en Flodj dræbes Fiskene. Man har af denne Grund og navnlig af økonomiske Grunde søgt at regenerere den. ( Saal edes har Dr. Frank angivet, at man. først med Æts- kalk skal danne et Bundfald af Calciummonosulfit, hvori ogsaa Harpiks, Farvestoffer og kvælstofholdige Stoffer slaas ned, da de ikke er opløselige i den nu ikke mere sure Vædske. Denne befries for deri endnu resterende Kalk ved Tilledning af Luft og Røg, hvorved der ogsaa skal opnaas en Iltning af tilstede- værende organiske Stoffer. M&n kan da rolig lade Vædsken løbe i Floden. I Filterpresser lader de organiske Stoffer i Bundfal- det, altsaa f.Eks. Harpikssæber, sig skille fra Calciummonosul- fitten, hvis Krystaller ikke passerer Filterdugene men kan op- arbejdes til ny Lud.. __/ * Af Sul fltlud vindes nu en Række Biprodukter, hvoraf Sulfitsprlt synes at skulle spille en vigtig Rollo. En stor Del andre Anvendelser er ogsaa kommet op under Verdenskrigen, saa- ledes til Garveekstrakt, Farvestoffer, Sulfitkul, et Biridemid- del til Formsand, o.s.v. VI. Ud. v i n ding a £ andre T av e r. §96. Halm som R a a s t o f. Af Halm kan vindes Taver ved at skære den til Hakkelse paa en Hakkelsemaskine og koge Stumperne med. Ætsnatron eller - til Fremstilling af det gule saakaldte Straakardus - med Kalkmælk. Naar Hals koges med Ætsnatron, kan man faa et meget godt Raastof til Brug paa Stedet eller til Fremstilling af Raapapper. Taverne er ganske vist ikke synderlig stærke, men der kan efter Blegning 49