Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

dre den nævnte Udløbning og Gennemslagning. Ulimet Papir bli- ver let gennemvaadt veel Fugtning. Farv n i n g tilsigter at give gennemfarvet Papir. §101. Blegning. Oprindelig blegede man Kludene, men nu bl ©ger sian en- ten Træmasse eller Halvtøj. Her skal vi kun omtale Blegning af Halvtøj. Den kan ske med K 1 o r 1 u f t , som man fremstil- ler af Brunsten, Kogsalt og Svovlsyre eller* af Brunsten og Salt- syre, men saa maa Halvtøjet først tørres passende i en Svingmaskine, der er en stor Kobbercentrifuge som til Uldtørring men med Messingdug indenfor Cylinderen. Der maa navnlig kun være Vand nok til Stede, til at der, efter at Klo- ret har dekomponere*, det og taget dets Brint, er Ilt nok til Blegningen. Er der mere Vand til Stede, faar man Klorvand og dermed Klortab. Blegningen sker f.Eks. i store Trækasser. Nu vinder flydende Klor nogen. Inlgang til Blegning. Den kommer i Handelen i .Flasker af Bronze, Staal eller forblyet Jærn, som den ikke angriber, naar den er absolut fri for Fug- tighed. Det almindelige Blegemiddel er imidlertid Klor- kalk, som er en Blanding af Kaiciumhypoklorit, Kalciumklo- rid og Kalciumhydroksyd. $ette Middel kan man blege det vaade Halvtøj med. Dr. Hollænderens Knive angribes, bleger man bedst 1 en særlig BI ege hol 1 ænder , som har Form som en Hollænder og af VadsKeindretninger har Vadsketrornle men 1 Ste- det for Hollændervalsen blot har en Aksel med 4 Trævinger, der kan sætte Massen i Rotation, medens Grundværk mangler. Ved Bleg- ning af Klude tilsættes nogle Gange lidt Svovlsyre eller Salt- syre for at uddrive Klor og derved forøge Blegningen, men Taver- ne lider ved en for stærk Klorudvikling. Mest fremstilles nu Klorkalk elektrolytisk og billigst paa Steder, hvor der er stor og billig Vandkraft. I den senere Tid erstattes Klorkalk undertiden af Natriumhypoklorit fremstil- let eiaktrolytisk af Stensalt. Dat brugtes saaledes under Ver- denskrigen paa Dalum og Silkeborg Papirfabriker efter Haas & Oettels Metode, da Klorkalk ikke var til at faa. Efter Blegningen maa tilbageblivende Klor fjernes ved Udvadskning ved Hjælp af Vadsketromi en. Hvis Bl egehollænderen er opstillet i en Højde, dej? er lavere end Halvtø jshol løndørens, sen højere end Hel tøjshollæn- derens, kan man tappe Massen direkte fra den ene til den anden - jfr. §§ 85 og 86. §102. Fyldning. Som Fyldstof bruges navnlig Kaolin. Den fine fuar man her i Landet fra England, den grovere fra Bornholm. Kaolin medfører i øvrigt, at Papiret tager bedre imod Bogtryk- kersværte. I Regelen kommes ved Fremstilling af limet Maskin- papir Kaolinen ikke i Heltøjshollænderen, men sættes til Limen ved dennes Fremstilling cg kommes med denne i Heltøjshollænderen. Af andre Fyldstoffer kan fremhæves Tungspat (Baryumsulfat), som har den Fordel at give Papiret stor Vægt. Man kan enten bruge naturligt Tungspat eller fælde det i Hel- tøjshol1ænderen af Baryumklorid med Allun, eller man faar det fra kemiske Fabriker under Navn af Permanenthvidt ©Iler Blanc fixe. Det bedste Fyldstof er Asbestine, som er malet Asbest. Det er Jo nemlig i Form af Taver og skylles der- for ikke saa let bort paa Papirmaskinens Vire. Hovedbestemmelsen med Fyldstofferne er som før nævnt at kunne give Papiret Glans ved Glitningen. De tjener dog ogsaa til at mindske Qannemskinneli gned.en og til at give ufuldstændig bl eget Stof en hvidere Farve, men de kan let sætte Styrken ned.