Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

§103. Bi a a n i n g. Man plejer ofte at give hvide Papirer en blaalig eller blaaligrød Tone ved at tilsætte blaa eller røde Farvestoffer til Heltøjet mod Slutningen af Malingen. Den nævnte Tone er behage- ligere for øjet end en skinnende hvid Farve, og den skjuler den grimme gullige Tone, som selv bleget Masse hyppigt har. Tidli- gere brugtes mest kunstigt Ultramarin, nu aldeles overvejende Tjærefarvestoffer nemlig af blaa f.Eks. Methylvlolet og Alkali- blaat, og af røde f.Eks. Eosin og Fuchsin. § 104. L i m n i n g. Limning sker kun i Hollænderen for Maskinpapirs Ved- kommende. Haandpapir eller Bøttepapir, hvorved forstaas Papir der er fremstillet ved Haandarbejde, limes, efter at de enkelte Ark. er fremstillede og tørrede, ved at dyppe dem i tynd, lys Snedkerlim, som det senere vil bliv© forklaret. Man kalder* den saaledes anvendte Limning efter Limens Oprindelse a n i~ ni a 1 s k L i m , og den bruges altsaa til Limning af Ark. Processen er imidlertid ret vidtløftig og kræver jo, at de enkelte Ark paany tørres efter Limningen. Men det er en udmærket Maade at lime paa, idet Limen, som den skal, lukker Porerne imellem Taverne, og den sætter tilmed Papirets Styrke op. Naturligvis kan man lime Maskinpapir, hvormed her menes Papir i Ruller fremstillet paa Maskine, ved at lade det passere en Limopløsning - hvorom senere, men det kræver en sær- lig Maskine med Tørreindretning, ^aa at det sjældnere bruges, idet det bliver billigere at tilsætte Limen i Hollænderen. Dertil egner imidlertid animalsk Lim sig ikke, da den for en stor Del vilde drive bort med Vandet fra Viren. Man bx-ager derfor i Stedet for en vegetabilsk Li m. Men Limningen dermed kan ikke maale sig med Limning af Haand- papir, thi den vil berøve Taverne noget af deres fri Bevægelig- hed ved dsn senere Filtning, saa at den sætter Papirets Styrke ned| og der er jo ogsaa noget urationelt ved at ville lukke Pa- pirets Porer med Lim, før Papiret endu'd er fremstillet. Imid- lertid. er det den almindelige Maade at anvende ovei?for Maskin- papir, dei» altsaa som Regel 1. i m e s i Massen. Almindeligst foretages vegetabilsk Limning ved i Hel- tøjshollænderen at tilsætte først en Harpikssæbe og dernæst Allun, hvorved der ikke her menes en Allunopløsning men en Op- løsning af svovlsur Lerjord. Harpikssæben kan man skuffe sig ved at koge Harpiks med Soda. Man anvender den nævnte Lerjordforbindelse ligesom ved Bejdsning før Farvning - jfr. § IO5 fordi Plantetaver har en saa stor Tiltrækning til Lerjordhydrat, at de kan spalte äet og faa en Forbindelse af det udspaltede Lerjordhydrat og Harpiksen til at slaa sig ned paa Taverns som en Lerjordsæbe, der danner en uopløselig Lim. Hovedvirkningen skyldes dog ikke, som man saaled.es troede, ale- ne Dannelsen af harpikssur Lerjord, men snarere overvejende Udskilning af fri Harpiks, dels ved at et Overskud af Sulfatet ved Indvirkning paa harpikssur Lerjord gi- ver fri Harpiks og et basiskt Sulfat, dels ved at Sulfatet ved Indvirkning af Cellulose gaar over til det basiske Ler.jord.sul- fat .under A.f spaltning af fri Svovlsyre, som dekomponere^ Har- pikssæben, saa at der udskilles fri Harpiks. Processen imid- lertid endnu ikke nøje fastslaaet.+) .—i I Regel en sætter man til den fortyndede, varme Har- pikssæbe Kaolin udrørt i Vand og kommer dernæst Kartoffelsti- velse (Kartoffelmel) udrørt i Vand deri for at fortykke Massen Se f.Eks. Cross & Bevan: ed., 1916, pB 237. A Text Book of Paper Making, 4th