Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

og hindre Harpiksen i at klumpe sig sarøen. Kaolinen holdes saa bedre svævende, saa at ikke saa meget Kaolin skylles bort gen- nem Viren paa Papirmaskinen. Kartoffelstivelsen gør» Papiret smukt hvidt og giver Papiret "Griff", saa at det ikke bliver bøjeligt som en Klud men faar Klang - so § 86. Jo finere den fri Harpiks er emulgeret i Limen, des bedre. Arledter bruger derfor ved Fremstilling af Harpikssæben, som han koger under Højtryk, et Overskud af Harpiks, saa at man foruden Harpikssæben faar trie, fine Harp il: s fnug, der smelter ved Berøring med Tørretroml erne paa Papirmaskinen. §10^. Farvning i Massen. Iblandt de forskellige Maacler, hvorpaa man kan skaffe sig kulørt Papir, skal her kun omtales den, hvor man farver Mas- sen i Heltøjshollænderen. Ligesom ved Farvning af Træ maa der ofte først anvendes en Bejdse, f.Eks, Lerjordsulfat, der hefter stærkt til Plant etaverne, og saa et Stof, der gaar- i Forbindel- se med Bejdsen enten under Udskillelse af en farvet Forbindelse, eller idet det selv er en Farve. Undertiden anvond.es Mineral- farver, f.Eks. til blaat Konceptpapir Berlinerbi aat. Langt hyp- pigere anvendes dog Tjærefarvestoffer. IX. Pre m s ti 1 li n g af Haand papir (B 0 t t ep a p i r). * § 106. Bøtten og Arbejdet derved. Heltø,jet kommes i Bøtten, som er et Kar, nutildags i Regelen firkantet og af Beton. Det er vist, set fra oven, paa PI.36, Fig.2, Inden Heltøjet kommer deri, fortynder man det stærkt med Vand og lader det i Regelen derpaa først passere et Sandfang og et Knudefang, der tilbageholder henholdsvis Sandkorn og Knuder etc., og son vil blive beskrevne ved Omtalen af Maskinpap ir. Ved Bøtten arbejder to Mand sammen: Formeren og Gudskeren. Formeren, som staar ved f, dypper For- men deri, som er en firkantet Ramme r - se den omte,gned© PI.36, Fig.3 - med. et Messing- eller Broncetraadsnet m, og Formen er omgivet uf et Dæksel d, der er en Ramme, som griber ned om For- men. Formeren tager en Del af Massen i Bøtten med op paa Formen, idet Dækslet hindrer, at for meget af Massen driver sidelænds af, naar han hælder den for at lade dot, som han har taget for meget op, drive af over Dækslets afrundede Overside. Ved at ryste Formsn filtrer han Massens Taver sammen og ryster en Del af Vandet af gennem Traadnettets Masker. Han har derved ’’formet et Ark", men for at faa dette at Formen overgiver han denne til Guaskersn, idet han dog tilbageholder Dækslet. For at give Gud™ skeren, der staar ved g, Formen, skyder Formeren den henad den lille Steg (Bro) b2, og derpaa tager Formeren en Form, hvis Ark Gudskeren nylig har aflagt, og; som Gudskeren har skudt henad den store Steg til dennes Midte* og hvorpaa Formeren før ny Form- ning af et Ark sætter Dækslet. Gudskeren aflægger Arket paa øt Stykke Filt, som han har udbredt paa Bordet d, og som han trykker Formen imod med Bunden opad og med en vuggende Bevægelse. Arket hefter da mere til Filtet end til Traadnettet. Aflægningen kaldes G u d s k- n i n g. Gudskeren skyder derpaa som nævnt den tomme Form hen midt paa den store Steg og stiller et øjeblik en ny modtagen Forn skraat hen støttet til en lille Træopstander paa den store Stpg over de viste Huller, for at Vand et øjeblik kan drive af, imedens han udbreder et nyt Lag Filt paa det forrige Ark, Hele den Stabel, der saaledes faas paa Bordet ti af afvekslende Filt- stykker og gudskede Ark, kan man presse en Mængde Vand, af paa 53