Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

i Pl.37, Fig.2t og fra Virens tilbageløbende Del driver Fiber- vand ned under Maskinen, og derfra pumpes det for at vinde saa mange Fibre samt Fyldstoffer m.m. som muligt til et F i b er- fang . Nu brugee mest Füllners, som er vist paa PI.^7 Fig»4. I Princippet ligner det den aenere omtalte Cylinderdugmaskine, idet Fibervandet udefra trænger ind. 1 den roterende Tromle t, hvorom der imidlertid foruden en grov Vire 1 ligger en Filtdug uden Ende u. Det Vand, der trænger igennem Fil taug og Vire, lø- ber bort for Tromlens Ender, idet Niveauet inde i Tromlen frem- gaar af Figuren, medens de Fibre og Fyldstoffer, som sætter sig udenpaa Filten, følges med dønne op til Afpresning ved. a mellem de to viste Valser, hvorefter de følger a, indtil en Skraber n lader dem fald© som Skrab es-t o f ned i Kassen k til Anvendelse i Hollænderen. En Filtslager f banker den tilbagevendte Filtdug ren for, hvad der endnu maatte hæfte paa den. Hvis Masson er malet for frit, holder den ikke Vandet længe nok paa Viren til at saa at blive ordentlig filtet. Man har herimod indført ved stor Virehastighed at lade Viren hælde lidt, saa at Vandet løber noget skraat nedad sammen med Massen. For at lette Papirets Overgang fra G-ud.sknin.gen til Maskinens følgende Del bruges undertiden Selvaftagning, hvorved forstaas, at man i Stedet for at beklæde Gudskevalsen med Filt lægger en Filtdug om den og flere Valser* deriblandt en Valse over den Filtdug, som Papiret skal hen til, og lader Papirbanen hæfte under førstnævnte Dugs vandrette Del♦ Men Selv- aftagning er kun mulig, naar man anvender Filt af bestemt Sort og stiller særlige Fordringer til Massen, saa at man kan faa den til at hæfte under Filtdugen. § 113. De vaade Presser. Efter Gudsknlngen er der endnu henad 85 % Vand i Pa- piret. Tørringen falder som. sædvanlig i en Tørring ved mekanisk Kraft efterfulgt af en Tørring ved Varme. Tørringen ved. Presning sker 1 de saakaldte vaad© Presser, som hver bq^taar af to Valser ab og a^b-L i PI. 38 Fig.l. Papix*et p, som kommér fra Gudskningen, hviler under Presningen paa en endeløs Filtdug, henholdsvis u og ui, der er førte om Ruller 1 og s. Det uddrivende Vand kan op- fanges af Render under de to nederste Presvalser. Det ses, at man lader Papiret !,slaa et Slag” fra Passagen gennem 1ste Presse til Passagen gennem 2den, hvorved forstaas, at det bringes til at vende den modsatte Side imod Filtdugen, hvorved Tørringen af dets to Sider bliver mere ensartet, end hvis det ved begge Pres- ninger vendte samse Side derimod» Presvalserne er af Støbejærn eller Sten, den øverst© undertiden forsynet med et Broncehyl- ster, den nederste forsynet mød et Hylster af vulkaniseret Kaut- «$chuk. n er Skrabere. Da Valserne trykkes imod hinanden ved Belastning af kapperne, har de Tendens til at bøje sig, hvorved de ikke be- rører hinanden i Midten. Man kan modvirke dette ved at anvende saakaldte Antidefl ektions valser som vist i Fig.2, hvor ved Bøjning af Valsens indre Del selve Valseover- fladen holder sig cylindrisk. § 114. Tørrepartiet. Der er endnu over 50 Vand i Papiret. Dat ledes der- for af Filtäuge ug U3 til Anlæg om Størstedelen af Omkredsen af dampvarmede Tø r r e cylindre t0 cLer rotere? med Papirets Fart. Baade for disse Filtduge og lea ved de vaade Presser findes Strammeruller og indstillelige Regulerruller, hvormed man kan faa dem til at løbe lige. Dat ses, at Papiret slaar et Slag* før dst svøber sig om t2> iäet man ønskerat det skal vende den Side mod tg, som vendte imod Filtdugen vea Pas- sagen om tx. Tørrecylindrene er af Støbejærn og modtager Damp igennem den ene hule Tap, medens et indvendigt øsehjul kan øse Fortætningsvand ud af don modsatte hule Tap og bort gennem en