Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

turligvis meget hurtigt. Ved Glitning af Ark leder de i Fig-5 a viste Bændelsystemer Arkene paa deres Vej neä gennem Kalandren. Sortering og Tælling af Arkene udføres af Kvinder. Ved Sorteringen kasseres Papir med Fejl. 1 Bog Papir- havde tidligere 24 Ark Skrivpapir men 2$ Ark Klatpapir, hvilket kom af, at der gik en Del Ark af Skriv- papir tabt ved uheldig Limning af Bøttepapir. Nu anvendes meget 5 Læg 1 Stedet for 6 ved Skrivpapir, det vil sige 5 og 5 Ark stukne indeni hinanden, og Skrlvpapiret har da 25 Ark i Bogen. mi, P a p j r s -S t y r k e » S t r æ k n 1 n g s e__ v ji.e, og Fyldighe d. § 121. Papirets Styrke. Denne afhænger baade af Fibrenes egen Styrke mod Over- rivning og af Friktionen imellem dem, ilet Papiret sønderrives, dels ved at dets enkelte Fibre overrives, äele ved at Fibrene glider ud af den Forbindelse, hvori de ved Filtningen er kommet indbyrdes. Denne Glidning bliver des vanskeligere, jo længere Fibrene er, og jo flere Steder de slynger sig om hinanden. Papir af stærka Fibre bliver herefter kun stærkt, naar Fibrene ved Malingen blødgøres, saaled.es at de let filter sig sammen eller Maske endog spaltes i Fibriller, 'hvorved Antallet af Filtnings-« punkter vil forøges overordentlig. Fibrenes Styrke gennengaar i Fabriken den haardeste Prøve i Hollænderen, idet kun de stærke- ste Fibre kan taale den langvarige Smøretmaling uden at dødmale^. Ved at eksperimentere med Plader af amorf Cellulose - sa Biiliaann; Organisk Kemi, 3di© Udg. 1918, S. Lin.8 f*o. - har Clayton Beadle godtgjort, at den Cellulose, som ved Opsug- ning af Vand bliver mest blød og smidig^ vil, naar den bliver tørret ved Varrae, skrumpe mest ind og blive haardest eller endog skør, idet døxs synes at optræde indre Spændinger. Dette har Be- tydning for Papirets Styrke derved, at de Fibre, sos er stærkt hydratiserede, - se § 86 - vil, naar de bliver tørrede paa Pa- pirmaskinen, blive stive og haarde og derfor vanskeligt lade sig trække ud fra hinanden, og de vil give et stærkt, haardt og klangfuldt Papir. Dette vil ogsaa skrumpe mere ind ved Tørringen end Papir af mindre hydratiseret Stof. - Dar synes ikke at være . Grund til at antage, at der ved Stoffets Smøretmaling udskilles et klæbende Stof, der kitter Fibrene sammen. Papirets Pugtighedsgrad har en betydelig Indflydelse paa dets Styrke, hvorfor man ved Undersøgelse af Éristnlngslæng- den altid maa notere sig Luftens Fugtighedsgrad. Fibrene vØ neælig ved at opsuge Fugtighed genvinde en Del af den Smidighed og Bøieliejhed som de havde, da de var vaade, og derved vil de lettere kunne trækkes ud fra hinanden. Paa den anden Side vil Papir, dsr er tørret saa stærkt, at Fugtighedslndholdet er mln- dre, end hvad der svarer til den lufttørre Tilstand, blive haardt og skørt. Man ser af ovenstaaende, at Vandet spiller en ganske afgørende Rolle tor Papirets Dannelse og Styrkeegenskaber. Van- det er ikke ene og alene at betragte som en Opslemnlngsvædske for Fibrene, men det udøver en indgribende Virkning paa selve Fibrenes fysiske (eller ma&ske endog kemiske) Forhold. Det vil derfor ikke være muligt at lave Papir ved Hjælp af nogen anden Vædske (Sprit, Æter, Svovlkulstof). §122. Papirets Strækningsevne. Papirets Strækningsevne - d.e, dets Evne til at stræk- ke sig for Træk, før det brister - synes at være en Egenskab, der ør nær knyttet til Brudstyrken. Indtil en vis Grænse vokser Strækningsevnen med Stoffets Smørethed, men drives Malingen saa 61