Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

I 1ste Stofklasse er der herefter kun Papirer, der alene er fremstillede af Linned-, Bomuld- eller Hampeklude, og som ikke har over 2 % Aske, Asken hidrører overvejende fx» an- vendte Fyldstoffer. I 2den Stofklasse tillades foruden cle nævn- te Klude indtil 25 % Cellulose og en højere Askeholdighed, i tredje mere af begge Dele, og 1 4de er ogsaa Træslib tilladt. Om der er Træslib i Papiret undersøges med en saltsur Phloroglucinopløsning. Phloroglucin hører til Benzolerne. Hvis der findes Træslib, bliver det fugtede Sted af Papiret hurtig rødt. Efter den røde Farves Styrke kan man med tilstrækkelig øvelse med mindre end 10 %fs Fajl skønne sig til Procentindhol- det af Træslib. I nye tyske Regler for Statspapir staar der intet om Grænser for Askeholdigheden, idet man, - hvad der synes fornuf- tigt lader det være Fabrikantens egen Sag, om han vil sætte Askeholdigheden op, naar han blot alligevel efterkommer For- dringerne til Papirets Styrke. Fordringerne til Styrke er hor som der forskellige i de forskellige Styrkeklasser. I åe 6 Styrkeklasser forlanges en Bristnings længde af henholdsvis 6, 5, 4, 3, 2 og 1 km, men desuden ©n vis Strækning sevne og en vis Modstand imod Krølning. Brietningslængåe og Strækningsevne bestemmes ved paa en Trækprøvemaskine at bestemme Styrken af en 15 mm bred Strim- mel, som har 18 cm fri Længde. Af den fundne Styrke kan Brist- ningslængden bestemmes, som er den Længde af Strimlen, hvis Vægt ter lig den fundne Brudbelastning, og som altsaa vilde rive Strimlen over ved sin Vægt. Strækningsevnen er Forlængelsen af de 18 cm i % før Brud. Da Styrke og Strækningsevne som anført for Masklnpa- pir e*» forskellige paa langs og tværs af Papiret, tager man ved lei'es Bestemmelse hertillands 10 Strimler ud til Forsøg, 5 paa hver ted af Papiret og bestemmer Styrke og Strækningsevne som Gennemsnitsresultatet for de 10 Forsøg. For at udfinde hvilken Led af et Stykke Papir, der 1 Papirmaskinen har været Maskinretningen, kan man udklippe en rund Brik deraf og fugte dens ene Side. Den ruller sig da sam- men, og Folden ligger i Maskinretningen. Taver svulmer nemlig ved Fugtningen op paa tværs, og derved vider den fugtede Side sig ud vinkelret paa Maskinretningen, hvilket f^lvøi* sig til Kend© ved Rulningen* Ved Krøl 1 e p r ø v e n krølles et Stykke Papir stærkt sammen til en Kugle og pilles atter op, og naar dette ®r gentaget nogle Gange, behandler man det, som om man vilde vådske det ved at fatte det paa to Steder og gnide Papiret imod det selv. Efter Skøn giver man det dernæst e-n af 8 Karakterer. Da Prøven er meget subjektiv, har man søgt at erstatte den med Krølning paa Maskine, hvad rier ogsaa er lykkedøs ganske godt, men her i Landet er endnu Haandpr^ven gældende. Det er da bestemt, at de allervigtigste Dokumenter i Statstjenesten ska3 være af Panir af 1st© Stofklasse og 1ste Styrkeklasse, de lærde Skolers Afgangs-Eksamensprotokol!er af 1ste Stofklasse og 2den Styrkeklasse o.s.v.. Undersøgelserne udføres i Statens tekni- ske Bureau fer Papirundørsøgolser, hvortil ogsaa Undersøgelser af Blæk og Stempelsværte til Stats- brug er henlagt-. Hvorledes man ved Undersøgelser bestemmer Papirets Bestanddele, skal vi udover, hvad der er sagt om Træslib, her ikke komme ind. paa.