Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

J. S P I N D I N G. I. Trevl stoffernes Eg enskaber, U d- vinding or Undersøgelse. MwHKøMwoicmn-K-ax^ .nTM--iwrf-- - ~ ’i" tf— -A~-‘g- ■■ i iri-fflrr-rm~n.n ii trFilft i«»rirwiir,**t~iniiinnig»tow hituh ibi imihwi. n—ri_»—iiuhi-m»»«i—<r mm wtfni — r~ t -Tr -iiinmwriiiTri Man»'*.—mi a. Oversigt over de vigtigste Raastoffer. 4 1. Oversigt over de vigtigste Raa- stoffer1. S p i n d i n g k a Ider man Fremstil- lingen af Ga r n a f Taver - en Fremstilling, der som Regel sker ved at gaa ud fra et Bundt af Taverne og strække dette Bundt vad at trækko det ud i Længden samt endvi- dere sno det. Tavern e findes som R e g e 1 færdige i Naturen, tyen man har dog ogsaa kun- stige T a v e r . I Naturen findes Taver dels i D y r e- riget, navnlig som Silke og Uld, dels i Pia n- t e r i g e t som Bomuld, Hø r , H a m p , J u t e m.m., undtagelsesvis i Mineralri g e t (Asbest). Som Eksempel paa kunstige Taver kan nævnes GI a s t r a ude, Metal traade, kunstig Silke. b. Silke. 1. Silkeormen og dens vider© Udvikling. 4 2. Silkeormen og Silkesom raerf u g- .1 en. Silke kaldes det fine Spind, hvori Larverne af for- skellige Sommerfugle, navnlig Silkesommerfugl e r. (Bombyx mori), forpupper sig. Silkesommerfugl en stammer fra Kina og Indian, men Hovedstødet for Silkeavl or nu Japan, og desuden drives Silkeavl i Sydeuropa og flere Steder og forsøges ogsaa her i Landet. I Europa drives den navnlig i Italien, end- videre i Frankrig og enkelte andre Lande, især hvor det hvide Morbærtræ ret kan trives, hvis Blado er Larvens, Sil k e- ormens , vigtigste Næring. Naar Silkesommerfuglene erø krøbne ud af Pupperne og Puppehylstrene, Kokonerne , sværmer de og dør snart, after at Hunnerne har lagt en Mængde smaa, runde Æg. Fig. 1 og 2 en Silkesommerfugl, henholdsvis en Han til venstre og Hun til højre, Pi. 1, Fig. 3 viser en udvokset Silkeorm en Del forstørret. Fig,. 4 en gennemskaaren Silkekokon mod Puppo med afkastet Larvehud $ fornøden. Medens Silkesommerfuglen oprindeligt har levet i det fri, bliver den i lange Tider nu opdrættet i særlige Anstalter M a g n a n e r i e r , hvor den kan passes med Hensyn til Tem- peratur, Luftfornyelse og Fodring. Æggene opbevares da paa et koldt Sted, indtil det hvide Morbærtræs Blade er tilstrækkelig udviklede til at tjene til Føde, og saa bringes Æggene ind i et Rum i Magnaneriet, hvor de udklækkes i lave Papkasser ved at lad© Temperaturen stige til 20 a 25°C, eller de bringes bedre ind i et særligt Udklækningsapparat med Opvarmningslampe. De udklækkede Larver er 3 mra lang© og anbringes i et andet, større Lokale i Reoler paa Hylder bestaaende af Rammer med. Netværk. Der fodres de til bestemte Tider paa Dagen ved Morbærkviste, der bydes dem paa filerede Bomuldsnet, som lægges hen over 4© paa Hylderne liggende Morbærkviste, hvorpaa Larverne sidder, idet disse da kravler op gennem Bomuldsnettene til clen ny Føde Naar disse Net da hæves op og fæstes med Hjørnerne paa Kroge i Reolerne, kan Hylderne med. de gamle Kviste udtages og renses for Stilk© og Bladribber samt Ekskrementer, døde larver, etc.