Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

sen i dens venstre Side og 3 Hentevalsen. Det engelske Farveværk ©i* mer© sammentrængt end det franske og tager altsaa mindre Plads op, og det kan derfor let indelukkes i at Hylster og der- ved beskyttes imod Støv, men Farvevalserne slides mere end det franskes, da de jo ligger i Klemme melien Farvebord og Form. Hentevalsen og de Fordele- og Farvevalser-, der rører Farvebord og Sats, er elastiske Valser, nemlåg af Lim og Gly- cerin. De benævnes K 0 1 v a 1 s e x-. Cylinderen faar sin Rotation fra Fundamentet, ved at dette, som vi senere skal sey bevæges frem og tilbage. Fundamen- tets Tandstang J2 kan nemlig indgribe med det bageste af de i Fig.l viste to Tandhjul paa Cylinderen - i Fig.3 -» medens det forreste af disse blot driver et mindre Tandhjul, som be- væger Bændlerne 2 og Snorene 3- Imidlertid maa Fundamentet kun tage Cylinderen med sig under sin Vandring den ene Vej, nemlig den under hvilken der trykkes, men ikke under* sin Tilbagevandring, under hvilken Cylinderen skal staa stille med Griberne vendende opad, for at modtage det nye Ark. For at opnaa dette er paa Cylindertand- hjulet 1 som vist i Fip.3 de nederste Tænder kortede af, saa at Fundamentets Tandstang Jg kan bevæge sig derunder uden at tage det med rundt. For at imidlertid J2 under Vandringen til venstre skal tage t>. med rundt, naa tx drejes lidt, saa at det vender Tænder af fuld Længde nedad. Dette sker ved at bevæge Vægtstan- gen b lidt, som med sin gaffeldelte Top griber om en Tap c paa Cylinderens Endeflade. Nævnt© Top har faaet fat i Tappen a, ved at svinge lidt ud til højpe under Slutningen af Cylinderens Ro- tation, saa at c kunde lægge sig ind imellem Gaffel grenene. I b's nederste Ende har en Ekscentrikstang fat, hvis Ekscentrik sidder paa Maskinens Hovedaksel, som ses til venstre, og som desuden bærer en Krumtaparm K, hvorfra Fundamentet bevæges og en Ekscentrik, hvorfra den Stang drives, som bevæger det til Sværtekassen hørende Klinkh.jul 2. Til at bevæge Fundamentet ved. Hurtigpreseer har man dels den i Fig.l viste Jærnbanebe vægel se, dels den saakaldte Kredsbevæge] tsø. Ved Jærnbanebevægøl sen trækker Krumtappen K ved. en Plejlstang åen saakalclte Vogn, dLer bestaar af forbundne Hjul. Fundamentet hviler ovenpaa 4 af disse, som har glat Omkreds, medens et 5te er et Tandhjul, som ved. Vognens Bevægelse ruller paa den fast© Tandstang j i Stativets Bund. Fundamentet drives nu ved med en paa dets Underside anbragt Tandstang med nedadvendende Tænder at gribe i Tandhjulet for- oven. Fundamentet bevæges herved med en Hastighed, som er dob- belt saa stor som Vognens. Lettest forstaaes dette ved. at be- tragte Tandhjulet, som om det under Rulningen har sit øjeblik- kelige Drejningspunkt i sin Delecirkels nederstø Punkt. Dens øverste Punkt vil nemlig da ligge dobbelt saa højt over det øje- blikkelige Drejningspunkt som Tandhjulets Centrum, åer følger Vognens Bevægelse fremad eller tilbage. Man faar herved en dob- belt saa stor Vandring af Fundamentet som af Vognen, hvad der, hvis man trak Fundamentet direkte med en Plejlstang, vilde kræ- ve en dobbelt saa lang Krurrt^p K, der vilde kræve stor Plads til sin Bevægelse. Ved. Kredsbevægel sen naas det samme paa en anden Maade. Der findes dér under Fundamentet en lodret Aksel med en Krumtap, som svinger et Tandhjul rundt, saa at det ruller indeni en dobbelt saa stor, vandret Tandkrands med indvendige Tænder. Derved ruller det enes Delecirkel i det andets, men naar en Cirkel ruller i en dobbelt saa stor? vil ethvert Punkt paa den beskrive en ret Linie, nemlig en Diameter i den store. Man behøver derfor blot til en Tap, der rager op fra nævnte rullende Tandhjul med Akse igennem dets Delecirkel, at fæste Fundamentet direkte eller ved e© kort Plejlstapxg for st faa Fundamentet. til at bevæge sig retlinet og dobbelt saa langt, .som hvis det di- rekte blev trukket fra Krumtappen med en Plsjlstang. Vi har hidtil antaget, at Arket, hvorpaa der trykkes,