Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Og naar nyt Foder senere henlægges paa Hylderne, efter at disse atter er skudt ind paa Plads, og Bomuldsnettene sænkes ned, kravler Ormene igen gennem Nettenes Masker og ned til det nye Foder. Under Opholdet i Magranoriet skifter Larverne fire Gange Hud idet de spiser saa voldsomt (Spisningen lyder som en mild Regn), at den gamle Hud bliver dem for snæver. Før hver Hudskiftning standser de med nt spise og ligger lorske hen synes syge. Den Ramle Hud kommer- da til at sidde mindre stramt om dem, og før de kryber ud af den, fæster de don med noR'le Spind, som de udspyer, til de Blade, hvorpaa de ligger. Den ny Hud er* rynket, saa at den kan udvide sig godt, naar de nu utter spiser graadigt. Hvid Larven ikke naar at bliv© den gamle Hud helt kvit, men der enkelte Steder bliver siddende Stumper af den, kan disse ved Forråadnelse give Anledning til Inflammation og Død. Silkeormen er ved at opdrættes under andre Forhold end de oprindelige, hvor den levede i det fri, efterhaanden de- genereret og har mistet sine vildo Instinkter. Sommerfuglen kan f.Eks. ikke flyve, og hvis man sætter den ud i det Fri, og den falder nød fra et Morbærtræ, kan den ikke kravle op igen. Disse Forhold letter imidlertid Opdrætningen, idet den ikke kravler bort fra Hylderne i Magnaneriet Efter nogle og tredive Døgns Forløb begynder Silkeor- men at spinde sin Kokon. Af forskellige Grunde døde dog tidli- gere omtrent 1/3 af Silkeormene forinden, men ved god Pleje nu- tildags maske kun 1/15. I § 4 vil der blive givet nogle Oplys- ninger on Sil keormssygdo m m e . Naar Silkeormen skal begynde at spinde, holder den op at spise, og i dens Hoved danner der sig i to Kirtler det hon- ningagtige Stof, hvoraf Spindet skal fremstilles. De to Kirtler, hvori Spindestoffet, det saakaldte Fibroin, findes, fører til en fælles Udgangskanal i Spin- devorten under Munden, men paa Vejen til denne Kanal overtræk- kes Fibroinet med en Afsondring fra to andre Kirtler, det saa- kaldte Silkelim eller Sericin, der som en fer- nisagtig Masso overtrækker de to Spind og klæber dem sammen til en Dobbeltradet ned Tværsnit som et 8-Tal, idet de enkelte Spind. 05 Overtryk størkner i Luften. Det størknede Sericin er per- gamentartigt og skørt. § 3 • S i 1 k e k o k. o non . Naar Silkeormene skal bogynde at spinde døres Kokoner, maa man ^ive dem Rapsstraa, Birkeris etc. at fæste Kokonerne til. 1 Reglen sker datte, ved at man af cle nævnte Materialer fremstiller saakaldte Spinde h y t t e r , Tavle I, Fig.l, og disse kan enten dannes paa de samme Reolhylder, hvorpaa Lar- verne levede, eller paa Reolhylder i et andst Lokale, og Larver- ne maa da bringes derhen. Igennem Spindehytternes Hvælvinger kan man endnu en Gang byde Larverne Morbærblade, før cle begynder at stige op i Hytterne. Naar Larverne er kravlet op i Spinde- hyttern®, spinder ^0 først nogle forvirrede Heftetraade, saa at der dannes en Slags Hængemaatte, hvori selve Kokonen spindes. Denne dannes udefra indad og har som bekendt Æggeform, men under Spindingen bevæger Larven Hovedet omtrent 1 8-Tals Figurer og flytter kun Hovedet lidt for hver ny 8-Tals Bevægelse. Spindet, corn Larven udspyer, ser under Mikroskopet ud som vist paa PI. 1, Fig. 5» idet det bestaar af to med Silkelim overtrukn© fine mas- sive Traade 1, der ses i Tværsnit ved a. Silke og Kunstsilke ar de eneste Spindetaver, der er massive. Spindet er tykkest yderst i Kokonen og bliver tyndere ind efter, idet Kirtlerne naturlig- vis udspyer et tykkere Spind, saa længe de er stærkt fyldte med Spindemateriale, end senere, naar de efterhaanden tømmes. Paa det tykkest© Sted uf Dobbelttraaden er hver enkelt af dens Traa- de 20 a 25 ji tykke. Farven er hvid eller sul, og Farvestoffet findes kun i Sil kelimon. Silkespindet er forholdsvis haardt. Hvad dets S t y r- 2