Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

stik. Efter Fremstillingen hærdes Pladen og kan da tanle c. 100000 Aftryk. Nu fremstilles kun sjældent Kunstblade som Staalstik, da Kunsten er son og dyr. Men til Fremstilling: af Værdipapirer og Pengesedler nnvendes ondnu Staal stik. J 3. F1adtryksm?toderno. § 145. Sten t r y k eller Lithograf! i Alminde 1 i g h o d. Grundlag;ot for- Lithografien danner den 1 ithografiske Sten, hvis fineste Sort fans fra Solnhofon i Bayern og leveres i 5 å 10 cn tykke Plader. Stenen er on porøs Kalkskifer, der lot sugor Vand, og hvor den har gjort dot, skyer den fed Farve, modsns den, hvor Sen er dækket med fed. Farve, s&yer Vand. Hvis man altsaa kan faa f.Eks. on Tegning i fed Farve til at stua paa Stenen, vil man kunne trykke d.ormod, idet man afvekslende fugter Stenen med Vand, son den kun modtager udenfor Tegningen, og sværter den med fed Farvs, som den ikke tager imod, hvor den or fugtig^ 03 endelig foretager Aftrykningen. Dot vil ses, at dar altsaa vil kunns trykkøs rced Stonon, selv om don hverken har oph'~j9t eller fordybet Prr^. Imidlertid vild© Stenen hurtigt tørre, hvor den var fugtet mod Vand, idet Vandet dels vilde fordampe, dels suges dybere ind, og naar Stenen blev tør, vilde don ved Sværtning tage imod fod Farv? ogsaa udenfor Tegningen. Stenen holder bedre paa Vandot, naar man p r æ p a r e r e r den, å.v.s. ætsor den mod on Opløsning af Salpetersyre og Gummi arabicum og indsmører den mod. en Gummi-arabicum Opløsning. Grunden her- til skal straks blive nærmare forklaret. I Stedet for fortyndet Salpetersyre kan anvendes for- tyndet Saltsyre, Oksalsyro or Vinsyr-? eller Syresalt, som er surt Kali uno k s a 1 at.-' Paa Steder, hvor der er ætsot mod fortyndet Salpoter- gyro, er der dannet salpetersur Kalk. Med Gummi-arabicum danner salpetersur Kalk et uopløseligt basisk Gummisalt, dor rjærne- op- tager Vand, mon ikke sn fod Farve. Derimod dannor Salpetersyren, hvor der er fed Farve paa Kalkstenen, on fed Kalksæbe, der skyer Vand. Den ved Prsgpareringen sketo Ætsning varer kun et øjeblik og fordybor saa at sige ikke do angrebno Stoder men i’or&nclrer altsari deres Beskaffenhed. Man sikrer ofte, at en kräftiger»? Ætsning ikke angri- ber de Steder, hvor der er fed Farv^. I denne Hensigt indstøvor man Tegningen mod d^t fineste Kolofoniumpulver, som hæfter i den fode Farvo 05 udenfor denne bortvidskes ned en Tot Boniuld, hvorpaa nan snøltor do nævnte Pulvere fast i den fedo Farve mod en Biæsøflarrmo. Det gaar da an at højætso Pladen, d.v.s. gøro Ætsningen kraftigere, saa at nan faar et Præg i svagt Relief, - jfr« den ved Stro^fctsnin^ i § 142 omtalte Fast smel tning. 1 .-‘vri -1. har Zinkplader og Aluminiumplader lignende Er?-nsk rib er som den 1 ithograf isko St on om end i ringero Grad, nen byder pan den anden Side paa forskellige Fordele. Disso skal blive omtalte i § 159 under Omtalen af Zinktryk, medej^ vi ikke skal gaa nærmer© ind paa Omtalen af Aluminiumtryk. ' Man li.-ir forskol lige M a n o rør, so« vi nu skal orat al o. Blilnanni Lærebog 1 organisk Kemi, 1918, 3die Udg., S.. 69 - 2) Carl Weilanclt: Der Aluniniumdruck (Allgraphie), Hartlebems chon. techn. Bibliothek, Bd. 2^8. 80