Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

§ 146. lor § 148. G press a v e r i n g. L o g Hurtig Prikker. I øvrigt ithograflsk H a a n d- presso. r e ~ ~ - Man kan fremstille Gravurer ikke blot som omtalt vod Kobberstik roen ogs?ia ved Stentryk. Stenen pimpes glat al\ pre?- Mængde fine maneren. Kridtmaneren. Stenen sandslibes, saa at den faar en vis Ruhed, el* som man siger, bliver fint kornet. Paa Stenen kalkeres dernæst en Tegning med rødt Smittepapir, - ikke med sort Smit- tepapir, da man saa bagefter ikke kan se, hvor man har fulgt Tegningen med et Stykke 1ithografisk Kridt, der nemlig er sort og som man nu skal føre honad de røde Linier. Lithogra- fisk Kridt bestaar af Voks, Talg, Sæbe, Salpeter og Kønrøg og giver altsaa on Tegning i fed Farve, men da Stenen er kornet, kommer Linierne til at bestaa af en uhyre Mængde fine Prikker, ved at Kridtet rammer Stensns fine Toppe. Dorpaa bliver Stenen præpareret, og, naar don skal bruges, overflødigt Gummi afvaclsket. Ved Brugen bliver Stenen indsværtet med litho- grafisk Trykfarve, der or tilberedt omtrent som Bogtrykkor- sværte1', - første Gang dog indfedtet med Linolie, og Stenen maa under Trykningen fugtos svagt før hvor Indsværtning. Tryk- ningen kan ske paa en lithografisk Haandpresse eller lithogra- fisk Hurtigpresse, hvorom senere. §147. Penmaneren eller Pennetegning, Stenen skal hertil være fint afpimpet, idet den maa være meget glat, da den med rødt Smittepapir overførte Tegning ikke skal følges med 1 ithografisk ’Kridt men med. øn Pen med lithografisk Tusch, der har lignende Sammen- sætning som nævnte Kridt mon er flydende. Linierne i Aftrykket kommer da til at staa som virkelige Linier og ikke som øn uhyre er Fremgangsmaaden som ved Kridt- pareres, det øverste Gummilag afvadskes, og Stenen grundes mod ot tyndt Lag af KønrøQ udrørt i Gummi, hvorpaa man kalkerer on Tegning vod Hjælp af rødt Smittepapir. Naar man da bortskraber Grunden med en Gravernaal, ler ofte har en Diamant i Spidsen, kan man se, hvor mun allerode har fulgt Tegninger, idet der der fremkommer hvida Linier paa den sorte Bund i Stedet for de røde. Man gaar saa dybt mod Naalen, at man ridser ned igennem Stenerns præparerede Lan. Ved dorpaa nt indfodte med Linolie, hnfter denno kun i de fordybede Linier, og naar Grunden nu vadskes bort med Vand, har m^n Stenens Tegning modtagelig for den 1ithografisk© Sværte, der indgnides i don mod en med Svanebay (et Slags Flonel) overtrukkon Tampon - PI.46, Fig.4, modens den præpa- rerede Del af Stenen ikko tager imod Sværten mon kan fugtes. Da den graverede Sten har fordybet Præg, skal der et møget kraftigt Tryk til for at aftrykkø den. Derfor sker Af- trykningen i en sirlig Presse, den 1 ithografiske H a a n 1 p r <? s s o ~ PI.46, Fig.5 med Detailler paa Fig,5 & og 5 b. Naar Stonon er sværtet og fugtet, og Papiret 1 agt pan don, lægges et Læderdæksel g ned over den, idet det beskyttes imod Papirets Fugtighed f.Eks. ved et Paplag paa Undersiden*. Stenen rulles derefter paa Rullerne v henad de viste Skinnor, til dens eno Ende er kommen ind under den 1 Højdon indstille- lige River k. Riveren er af haardt Tre? og for at mindske Friktionen, naar Lædordækslot føres h©n under den, beklædt med Læder, der or fedtet. Ved nt dreje et Haandtag h drejes lejer a, hvori en Valse c’s saaledes at c hæves op Imod Tapper er lejrede ekseentr!sk, Stenbordots Underside og trykkor 1) Man har j^riätfar Penne farve til t alt o P^Baaner, o.s.v. tee ve til Brug vel Kridtmaneren, Brug vod den i næste Paragraf om- ‘'»sy 81