Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

4 15 O. Autograf!. Naar man i Stedet for at overføre Aftryk af en gra- veret Sten som beskrevet, skriver med. lithografisk Blæk, der i Sammensætning ligner lithografisk Tusch, paa et Stykkø llmot Papir og overfører det skrevne paa en Stan og ødelægger Limon i Papiret ved at iu^te dot med fortynclet Salpetersyre, hvorved Papiret slipper Blækkat, faar denne jo Præg i Plan, saa at der kan trykkes med den efter passend® Behandling^-). Da man ved denne Fremgangsmåde kan reproducere en Haandskrift, har Me- toden faaet Navn af Autograf! og anvendes f.Eks, til Trykning af Forelæsninger. Det lithografiske Blæk flyder ikke let fra Pennen, saa at Skrivningen er ret besværlig, og man maa passe paa, at man ikke kommer til at fodte Papiret mod. Haandon, da dor saa ved Overføringen kommer Fedt paa Stenen, og den da dér tager imod, olen 1 i th ograf 1 ske Trykfarve. Foruden de her omtalte Metoder for Stentryk maa endnu nævnos F o t o 1 ithografi, men d$n vil blive omtalt under de fotomekaniske Metoder. b. Fotomekaniske Metoder/ 1. Højtryksmetoderne. 4 151. S t r e g æ t s n 1 n g. Her skal Stregætsning omtales for det i § 142 an- førte Tilfil do, at on Tegning ad fotografisk Vej overføres pua Metalpladen. Dette skor da, ved. at man efter Original- tegningen fromstiller et fotografisk Nerativ, idet man helst samtidig formindsker Størrelsen, for nt faa skarpere Linier (- man fremstiller altsaa Original tegningen større, f.Eks. 1/3 størro i linorrt Mani, end nan ønsker Reproduktionen), og dot fotografiske Negativ kopierer man paa on paa Metalpi adon an- bragt lysfølsom Bincl^, Idet Metalpladen lader sig spænde sam- men mod Negativet i en Kopiramme. Naar et Negativ er fremstillet, er det som bekondt gennemsigtigt, hvor Originalen er mørk, og uigennemsigtigt, hvor don er hvid, d.v.s. dog først, naar Negativet er f r o m~ k a 1 d t i Mørkekarøoret, idet Billedet forinden or latent (skjult). Negativet maa, som ligeledes almindelig bekendt, fiksere s, før det kan tagos ud af Mørkekamret i Dags- lyset, idet man vod Fikseringen opløsør tilbageværende lysføl- somme Døle. Oplysninger om, hvorledes de Negativer er fron- stillede, som bruges i Reproduktionstoknikon, og om doros Fremkaldelse og Fiksering vil blive £ivet i § 153* Ved Fotograferin?; af Or:i^inaltegningen maa denne bolyses stærkt, helst mod elektrisk Buelys, og Negativet maa tagos gennem ot Objektiv ned Prisme, der spejlvender det Bil- lede, som man senere ved. Kopieringen faar pan Metalpladen, id?t ellers ot Aftryk af dennø vil faa højre Sid© af Origi- nalen til at vondo til vonstre i Reproduktionen og omvendt. Det Negativ, dør faos ved Benyttelse af et Objektiv mod Prisme, kaldes et o m v o n cl t N e 3 i t i v. Dot lysfølsomme Lag paa Metalpladen, der som anført 1) Denne Behandling er den sänne, forrige Paragraf, idet nan dog Overføring af Autograf!. som ør anført i Noten til foretrækker Anrivning ved 2) Jfr. Noten til § 140. 83