Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

o k e angaar, bf?rer det omtrent 4 5 kg pr. mmz‘ Tværsnit, men i Ropien angives Styrken i Bristningslængde, hvorom senere. Nnar Silkeormen er færdig med at spinde og derved er svunden stærkt ind, sker en. 5te Hudskiftning, hvorved Larven viser sig forvandlet til en Puppe, der ligaer inde i Kokonen med den afkastede Larvehud (a i PI. 1, Fig. 4). Ved at Kokon- spindets enkelte Vindinger og Lag klæbes sammen af Seri einet, bliver Kokonen vandtæt og altsaa Puppen beskyttet mod Regn i det Fri, ligesom Kokonen af samme Grund svømmer paa Vand ved den senere omtalte Afvikling. Hvis man nu lader Kokonerne i Fred, vil der efter nogen Tids Forløb bryde en Silkesommerfugl ud af Puppehylstr^t og Kokonen, mon derved ar Spindet blevet overrevet paa mange Stader, saaledes at man ikke kan afvikle det uden i mange Stumper og Stykker* Naar undtages de Pupper, hvoraf nan vil lade Sommerfugl ene udvikl© sig for Forplantnin- gens Skyld, altsaa for at faa Æg til næste Silkekultur, dræber man derfor Pupperne i« Kokonerne, saaledes som det straks skal blive beskrevet. I Region bringer Bønderne, som har Morbærtræer og Magnan©r*ier> Kokonerne til Torvs i Kurve, og Spinderierne, der køber Kokonerne, foretager da Dræbningen af Pupperne som nedenfor omtalt. Kun hvis Sælgeren af Kokonerne boer langt fra Spinderierne eller af andre Grunde ikke kan faa dem afsat, før han risikerer, at Sommerfuglene bryder ud, raaa han selv dræbe Pupperne. Straks ved Indsamlingen af Kokonerne fra de nedbrudte Spindehytter skiller man en Del Hoftetraade fra og vinder der- ved en Del af den Slags Affaldssilke, som kaldes F 1 0 K s i 1- k e , og som dannes af disse Heftetraade. §4. Silkeorm s-S y g d o m m e og S i 1 k e pro- duktion. Inden Larverne skal til nt begynde at spinde, er der som foran omtalt død on Del af dom, idet de let angribes af for- skellige Sygdomme. Den farligste af disse har været den saa- kaldte P é brine, der har sit Navn af, at Dyrene bliver møre eller mindre oversaaede med sorte Pletter, som ligner Peberkorn. Denne Sygdom har fler© Gange gjort uhyre Skade i Syd- europa, sidste Gang i stor Maalestok i i860. Det var Pasteur, tiven det lykkedes at slaa til JL>yd for et Middel imod, denne Syg- dom, som tidligere kun kunde undgaas ved at indføre Æg fra Kina og Japan, hvor Sygdommen ikke kendes. Det var allerede af mange før af Pasteur fundet, at Sygdommen skyldtes en Bakterie, men det lykkedes Pasteur at sikre et bakteriefrit Afkom ved mikroskopisk at undersøge de Sommerfugl o, som havde parret sig, og kassere Æggene fra dein, der ved Undersøgelsen havde vist sig at være befængt med. Bak- terier*. - I d,en Hensigt anbragte han under Parringsakten hvert Par paa sin lille Strimmel Lærred, skilte Hannen fra Hunnen og gemte den. i en lille Pose, der var dannet ved at ombøje Strim- lens nederste Del og klæbe Kanterne sammen, og lukkede saa Po- sen med en Knappenaal ~ se Tavle I, Fig. 2 og naar Hunnen havde lagt Æg paa Lærredet, gemte han den sammesteds som Hannen. Naar dersaa'^enere blev Tid til ut undersøge Han og Hun mikro- skopisk, blev Æggone kasserede, hvis de viste sig befængte med Bakterier.. Han drev altsaa paa den Maade &n Slags R e n d y r k n i n g. Den almindelige Benyttelse af Pasteurs Metode har næsten bragt Pébrinen til at forsvinde. Men Metoden sikrer kun Imod Pébrinen, ikke Imod andre Sygdomme. Den mest frygtede Syg- dom i Europa cr nu Slapsot e n (la flacherie), en For- døje! s s ssygdom, der. skyldes Gærceller og Bakterier i Dyrenes T si m 0 Ved god Pleje af Silkeormene, rigelig Plads o.s.v. Udbyttet i de sidste ;0 Aar af hver Unze Æg tredoblet. Æggene er Genstand for Handel i Resien i perforerede Papiosker. Bedst købes naturligvis "pasteuriserede Æg% d.e. Æg vundne ved Pastours Metode.