Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Forfatter: H.I. Hannover

År: 1920

UDK: 621.9:621 St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000298

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 214 Forrige Næste
Til Ætsning har man for Stregætsninger og Autotypien tidligere kun anvendt Henlæggelse af Pladen i Ætsevædskon i en Skaal, som man vuggode med Haanden i at Rum, dør var dækket foroven af en Glasrude. Betydelig bedre er imidlertid en Ætse- maskine, hvori Pladen fæstes i Laaget mod den Side nedad, som skal ætses,, og hvor Ætsningen sker i et lukket Rum, ved at der af en Slags Centrifugalpumpe sprøjtes Ætsevædske op imod Pla- den. Man kan derved spare en Del af den navnlig ved Autotypiør møjsommelige Afdækning, idet naturligvis de Steder, hvor det meste Metal ligger frit, altsaa Billedets lyseste Dole angri- bes hurtigst. Man faar ogsaa Ætsningen dybere og Pletterne kommer til at staa more bestemt og glattere ond ved Ætsninger, der kun udføres i Vuggeskaal. §154 . Trefarvetryk. Vod. at tage Aftryk af tre Autotypi-Trykplader med henholdsvis en blaa, on rød og en gul Trykfarve, kan man from- still© Afbildninger af et Maleri, idet do Pletter, som Tryk- pladerne afsætter, maa ramme ikke ovenpaa hinanden mon ubety- delig forsat for hinanden, da en Farvø* der er afsat ovenpaa en anden, naturligvis delvis skjuler denne. Det lykkes dog ikke at faa samtlige Farvetoner nøjagtigt gengivne i Aftrykket, Oprindelig tog man til Trefarvetryk de til Trykpla- dernes Fremstilling nødvendigo Negativer igennem en Glasplade, hvorpaa der fandtes en Gelatinehinde, som var komplementær til den Farv:-, hvormed Trykpladen skulde trykke. Hvad der var rødt paa Maleriet, sendt® da ingen Straaler gennem den grønne Hinde, forholdt sig altsaa som de sor*te Partier i st Original- Fotografi ved Fremstilling af Negativet til almindelig Autoty- pi, og det tilsvarende Sted paa Trykpladen modtog altsaa rød Trykfarve, ligesom ellers det til det sorte Sted, paa Originell- Fotografiet svarende Sted af Trykpladen modtog sort Sværte. I Stedet for transparento Hinder bruges nu Filtre dannede af GIaseuvotter med farvede Vådsker i. For at faa Pletterne som foran anført ubetydelig forsatte for hinanden, drejes, før det følgende Negativ fremstilles, Rasteret 3^°. Det oprindelig© Trefarvetryk gav ikke gode Resulta- ter, da Valget af Komplemontærfarven var vanskeligt, os der intet var gjort for at gøre Negativerne lysfølsomme netop for* de Farvestraaler, som de skulde indsuge. Trofarvetryk gav der- for først gode Resultater, da Vogel i Berlin i 1873 havde fun- det, hvorledes man kunde farve de ti?© Negfttivsx* med lysfølsom- me Farvestoffer, der sikr/de, at Negativerne af de Farvostraa- l®r, som faldt gennem den transparente Hinde, absorberede netop dom der var komplementere til dem, hvormed der skulde trykkes. Bruges f.Eks. orangegult Glas, farves Negativet med det blaa Cyanin, hvormed man skal trykke fra den Plade, der skal frem- stillos. Cyaninet sikror nu, at Negativet netop absorberer äe komplementære Straaler til Cyanin, thi en Farve absorberer Äetop altid de komplementære Straaler, Ben hurtigste Metode for Trefarvetryk skyldes Dr. Albert. Han bruger slet ingen Filtre men nøjes alene med at farve Negativernes lysfølsomme Emulsion passende Farve- stoffer, saa at Negativerne kun bliver lysfølsomme for hen- holdsvis gule, røde og blaa Straaler. . Næmere om Trefarvetryk paa nedennævnte Stod. ' 2. Dybtryksme-todern©. §155 . Heliogravure eller Fotogra- vüre. Don almindeligste Fremstillingsmaadø er følgende: 1) Krügers B03, S. 142 nedørst. 88