Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Man gør Gelatinopapir, i hvis Gelatine der af en nedenfor anført Grund er indblandet et rødt Farvestof (Pigment) lys- følsomt ved ut bade det i en Kaiiumbichromatopløsning, hvorved. Papiret faas overtrukket med Chromgelutine med Pigmentet i Hinden. Efter Originalen fremstiller man g t omvendt Diapositiv paa føl* g e n d e M a a d e : Der tages et Glasnegativ, som retoucheret og kopi- eres paa sort Kulpapir. Det Papir, Äor faas i Handelen, bades i on Opløsning af Kaliumbikromat og presses med. Hinden nedad imod en med Oksegaläe inärevet Spejlglasplade. Efter* Tørring i et mørkt Rum løsner Papiret sig let fra Glaspladen og ør nu spejlblankt og lysfølsomt. Kopieringen derpaa maa ske med Anvendelse af Fotomster, da Kopien kun er lidet synlig. Den lægges c. 10 Minutter i koldt Vand og presses da med. Hinde- siden imod, en Spejlg] asplade, son man forinden har overholdt tyndt med en Gelatineopløsning. Efter nogle Minutters Forløb lader Papiret sig let trække af, og naar Billedet saa er skyllet først med varmt og saa med koldt Vand, har man et skarpt og klart Diapositiv paa Glaspladen. Man kopierex1 2 dette paa det lysfølsomme Papir. Der- næst overføres Hindon paa en som nedenfor anført behandlet Kobberplado vod at lægge Papiret derpaa i koldt Vand med Hin- den nedad og gnide Papiret med on Lineal med en Gummistrimmel i Kanten fast imocl Kobberpiaden, idet der er lagt tyndt Voks- dug imellem Papiret og Gummistriml on. Derpaa lægges Pladen med Papiret paa i varmt Vand. Derved opløses det ubelyste, og da Belysningen ikke er trængt igennem hele Hindens Tykkelse, er det indersto Chromgelatin opløseligt, saa at Papiret løsner sig fra den overførte Hinde. Forinden Overføringen skete, er Kobberpladen ind- støvet med fint Asfaltpulver i en Kasse, der ender firkantet tragtformet nedad, og hvorunder on Blæsebælg er sat i Bevæ- gelse, saaled.es at de større Asfaltpartikler synker ned, medens kun de letteste bliver holdt svævende og sætter sig paa Under- siden af den foroven i Kassen vandret indstukne Kobberplade. Asf altpul veret er dernæst smeltet fast paa Kobberpladen ved at holde denne, over en Gasflamme, og derved har Asfalten samlet sig i mikroskopiske Korn paa Kobborpladen. Dette.gør, at naar Kobberpladen, som vi skal høre, senere ætses, bliver den kornet, idet Ætsningen skor imellem Kornene. Det or paa en saaledes med Asfaltkorn belagt Kob- berplade, at Chromgel atinehinden blev overført, og man ætser derefter med Jærnklorid, idet man efter hinanden bruger 4 sva- gøre og svagere Opløsninger. Vod første Ætsning ætses de tyn- deste Gelatinehinder igennem og senere de tykkere. Den svagere Syre suges nemlig lettere ind end den stærkere, thi Gelatinen suger des bedre, jo mere fugtig den er, og den tyndere Jærn- kloridopløsning opbløder den mere end den stærkere.1' Dette medfører, at man faar Kobberpladen i Relief. Ved Ætsningen bliver Pladen kornet, hvilket gør, at ved Indsværtningen Sværten bedre hæfter til Pladen, Pigmentet, i Hinden tjener til at gøre^det tydeligt, hvor Ætsningen skri- der fremad, idet Kobberet der bliver sort. § 1^6. Dr. Mertens’ D y b t r y k.^ Denne Metode er en Slags Fotogravüre, der trykkes 1) Koncentreret Jrørnkl ori dop løsning hærder ligefrem Crelatino, saa at Opløsningen alen© paa Grund af Hærdningen diffun- der er vanskeligere gennem Gelatinen and. en fortyndet Op- løsning, som ikke hærder den saa stærkt. 2) Nærmere i Frankfurter Zeitung af 19(3.® Pebr. 19H og Klimsch’s Jahrbuch, S. 264.. 89