Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Omslyngningsn i Skruegang ■ de enkelt r u n dm e n n o g e n 1te S p i n cl Samtidig med at Pigen føler paa Traaclen, holder hun Knuder etc., som vilde løbe ned i den, tilbage. Derfor kaldes hele Afviklingsprocessen ofte P urge r i n g (af purger = at rense). Omslyngningsn i Skruegang tilsigter at faa Traaden til selv at trykke de enkelte Spind om hinanden og gøre Raa- silketraaden mere a f non ker d e r v o S a m m i n d Tvær- an mod. for ikke at klistre ikke saa smal, at der dan- Den ene Liste maa Maspens snit er stumpt kileformet, en forholdsvis smal Flade paa for stærkt dertil, nes en Eg Omkreds bestaar af 6 Trælister, hvis saa at Raasilken kun ligger en Trælisto men Fladen er dog som vilde skære Raasilken over. kunne lade sig nærme til Centrum, naar man skal tage den opvik- lecle Raasilke af i Haspe-Aksens Retning. Ledeøjet g vinkelret paa Figurens Plan hurtigt frem og tilbage flytte Opviklingsstodet. vandrer for at 3. Affaldssilkr 4 2 • A f i* a 1 d s s i 1 k e. Affaldssilke eller Floretsi til Dels fra Kokonernes Heftetrande og hedder nævnt F 1 o k s i 1 k e , som dels tages Indsamling og dels sætter sig i Borsterne Opsøgning. Men Aff'ildssilke faas ogsaa af konerne, som ikke lader sig afvikle, samt koner" - et ukorrekt Navn for Kokoner, son brudt ud af - og af Dobbeltkokoner spinder sammen, saalecl.es, at de forpupper Kokon, hvis to Spind bliver saaledes 1 ader sir afvikle. Affaldssilke behandles ved ring os flere Processer, son det her komme ind paa. Den anvendes i Stedet mindre kommer an paa Styrke. hidrører Orme, der en fælles at de ikke 1 k e slå som foran ved Kokonernes Sp i ri(3. -En de r n es indre Del af Ko~ gennembidte Ko- , Sommerfuglene ex* som dannes af to sig inde i s ammenfiltrede, ved den af Raadning, Vadskning, Tør- vilde føre for vidt at for Raasilke, hvor det 4. Raasilkes Behandl in Vild Silke. Forstand sker der ikke ved denne on nogen Sammensnoning af korte tvinde i- a T r a a cl e. Under- især snoede den mod- §10 . Tvinding. Raasilke bruges sjældent, som den faas ved Haspningen. Undertiden snoes døn for at faa den mere rund og for at hindre Spindene i at falde fra hinanden vod den senere Kogning og Farv- ning. Nogen Spinding i egentlig Snoning, da her Jo ikko er Talø . Tav©r og Strækniyig. I S’toclö't i’ox' sno Raasilken imidlertid hyppigere to eller Tvin eller er disse Vej . flere Rnasilketraade sammen, en Sammen snoning a n k e 1 t e Ransilketraade forud hver f d e t t o tiden satte d i n f i e e Ti mel se a f S i 1 Dønne kan ske ved Afvejning af k e s F i en bestemt n hed. Længde. e r i n g. 1 , Konditionn et stærkt hygroskopisk, spiller on fter nt sikre sig, man ikke faar . I fugtige Kælders Kan Vand, uden at vise egentlige Tegn paa a dyr9 er det særlig vigtigt ved Silke- § 12. t Vand i Silkepartiet like h a n cl Da Silke stor Rolle ved Sal leveret for Silke optage indtil 3^ Fugtighed^ Da Silke er - „ , ~ - handoier at kunne faa konstateret Fuf'tighedsindhol det ned. ot- Troværdighed-. Derfor findes cler i en Mængde Byer i Eu- ' - •