Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

ropa med Silkehandel , saasom Lyon, Basel, Krefeld o.s.v. offentlige Konditioneranstalter, hvori en Pr^ve af hvert Silkeparti konditioneres, hvilket vil sige, at dens Vægt fast- slaaes under Hensyn til dens Fugtighedstilstand. Kondit ioneringen foregaar ved i et dertil bestemt Ap- parat at tørre Prøven ved 10^ å 110° til konstant Vægt, hvilket tager 2j å 4 Timer, og fastslaa Handelsvægton ved at lægge 11 % til den fundn® Vægt, idet Silke i middeltør Luft indeholder 10 % Fugtighed. Pl. J?2, Fig. 2 a viser Sc hoppers T ør- stof s p r ø v e r. En Kurv q af Traadvæv er bestemt til at optage J kg af Silken, som skal konditionneres. Kurven er op- hængt i en Vægt v3 saa at dens Indhold kan vejes, naar det er tørret til konstant Vægt over Gasblussot b. Det sss, at q hæn- ger indesluttet i en Cylinder, hvori der kan stryge Luft ind fra fine, vandrette Aabninger, og denne Luft kan, naar don har optaget Vanddampe, gaa bort gennem den lille Skorsten r, som har et indstilleligt Spjæld* Don varme Røg og Luft fra Gasblus- set spredes af Støbojærn-Skærmen s og stiger op omkring Cylin- deren og gaar ligeledes bort gennem Skorstenen. Over q findes to Laag. t er et Thermometer. Med Apparatet kan man ogsaa be- stemmé Tørstoffet i Uld, Bomuld, Træslib, Cellulose o.s.v. § 13. Kogning og F n r v n i n c. Det fernisagtige Overtryk ~ Sericinet ~ paa Silkespind gør dot haarclt, ru, stift og lidet gi indsende. Som Regel m.aa det fjernes ved den saakaldte K o g n i n g , idet man da kan faa Spindet smidigere, Riat, glansfuldt or skinnende hvidt - selv ved gul Silk© og tillige opnuas der at gøre det bedre modta- geligt for Farvning, nedens Farve ellers hefter daarligt. Kun til* onkelte Anvendelser son Blonder og Silkar^aze, der bruges som SißtecluR i Møllerierne, og hvori man netop «nsker haarte og stive Traade, anvendes Silken ukogt, ligeson til daarlige, mørke Silkestoffer. Kogningen sker i varmt Sæbevand, der løser det fernisagtire Overtræk op, saa at Spindene atter ligger enkeltvis og som før nævnt ma.fi hold.es sårenen vod Snoning 05 Tvinding el- ler begge Dsle (s© § 10). Ved Korningen taber god Silke c. 27 $ i Vægt. Tøj af kogt Silke føler~si£ derfor tyndero og synes forholdsvis dyrere ©nd. Tøj af uko^t, men det har paa den anden Side den rigtig ædle, dybe Silkeglands og “brister” ikke ved Bøjning, saaled.es som T^j af ukor^t Silks, især da dotte samtidig med eller efter Farvningen ofte er stærkt betynget, ved at Silketøjet er blevet dyppet i Jærnsaltoplysninger, hvorved Vægten kan blive fordob- let, Ja endog firdoblet. En saadan Behandling er egentlig en Forfalskning, thi betynget Silke er ofte svag og bliver mør ved Henliggen og betales alt for dyrt efter Vægt. § 14. V i. 1 d S i 1 k e. Foruden døn almindelige Silkeorm haves en Række andre Larver, som staar den n«v og ©nten helt lever i det fri eller kun til Dels opdrættes, og son reiver Silke. Snadanne Silkesorter g&ar under Fællesnavnet vild Silke. 5. Silkesurrogater. § 15. K u n s t i s Sil k e. Det er efterhaanden pan en Række Maader lykkedes at frenstille kunstig Silke, som nu or Genstand for an betydelig Industri. Helt nt/naa Siikons Styrke har man dog derved ikke opnaaet, og man har kunstig Silke, sor helt mister Styrken, naar den bliver Skyndt alloro-Je Réaumur har diskuteret Muligheden af at lav® kunstig Silke, varedø det clou længe, før Tanken blev til Virkelighed. Døn fyrste*, hvem det lykkedes at fristille