Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

§22. la si a u 1 a. Denne fao.s især af de to sydamerikanske Lamaer A 1 p a, k o © n og V i c u n n a e n. §23. Forskellige an d r e H a a r. Hare- og Kaninhaar snmt Lammeuld bruges ti] Filt- hatte, Lammeuld til de billigere. Svinehaar bruges mast ti.l Børster, 2. Fa a r ©u 1 cl. §24. Oversigt over d e v i g t 1 g s t o F a a r e r a c e r s U 1 d. Langt den overvejende Mængde Uld faas af Fahret. Faar, som holdos i halvvild Tilstand, har baade Uld- og Dæk- ■laar« Men de Faar, som nu haves i Lando, hvor Faareavl spiller an stor Rolle, har udviklet sig til særlige R-icsr dels paa Grund 3 C Klima og Pleje - rigelig og jævn 'Ernæring og delvis Beskyttelse imod Kulde - d©ls ved. Krydsning. V^cl Krydsningen har man onten hovedsagelig søgt at tilvejebringe Kødfaar eller Faar, hvor U1tvindingen var Hovedsagsn. Som Modsætninger, hvad Uldpn angaar, k«n særlig næv- nes det spansk© Fa ar, M e r i n o f a a ret , og do o n- g e 1 s k e .1 a n g h a a r © d e Kød f a a r , f. Eks. Leicester Faaret, idet det første kun har Uldhaar, det sidsta kun Dækhaar. Paa PI. 2 viser Fig. 1, 2 og 3 at mikroskopisk Billed© af et Haar af henholdsvis Merinofahret, et almindeligt Landfanr og et Loicester-Faar. Merinofaaret har saaledes tynde, regelmæssig krusede hvis Sk^l hver især nsar helt (‘eller halvt) rundt om Hasret, og hvis R^nde griber tngstsnsagtigt ovor hinanden, idet Horrets Spids i Fie. 1 vender opad. Skæl- lene .er al tsar.! stukn® indeni hinanden som et Bundt Kræmmerhuse, Det almindelig® Landfaars Uld.hs.ar, som ses i Fig. 2, adskiller sig fra Merinofanrets ved at være afvekslende kruset og temmelig udrettet, men er i øvrigt hos de forskellige Faar ret forskelligt. Pan Dækhaar skal der ofte mange Skæl til at naa rundt om Haaret, og disse ligger, som det; ses i Fip. 3» ofte med Enderne imod hinanden i Stedet for t«gstensagtigt som i Fig. 1 og 2. Hvor Skællene ligaer saaled.es, og Faaret kun har Dækhaar, knn Pelsen faa on stærk Glans. I Fis. 4 ses de i Fig. 1-3 afbildede Haar i nsturlig Størrølse, og det ses, at Leicesterfaarets Haar næsten ikke er kruset. De enkelte Haars Tykkelse varierer i Reglen fra 1.5”40 |i. Den største Mængde? Uld kommer fra Australien og den næststørste fra Argentina, altsa*? oversøisk. Den oversøiske Uld or dels M c- r i n o u 1 d dels grovere saakaldt C r o s s brod u 1 d , cl. 9. krydsavl et Uld hldrørende fra Paar, der skyldes Krydsning imellem Merinofaar og engelske Bukke. Inden et Faars Haar træder frem paa Overfladen, bli- ver det overtrukket med ©t Lag Fedt fra de Fedtkirtler, der som foran omtalt aabner sig i Haarsækken. Fedtet beskytter Haar- pelsen imod Regn. Dette Fedt, der kaldes U 1 d s v e cl e n eller Ulclfedtst, bestaar dels rif ubundst Fedt, dels af sæbe- agtig© Forbindelser af Kali og Fedt. I Fedtet sætter sig Støv, og i en ■? fkl ippet Faarop^ls kan Fedtet med tilhørende Snavs samt i oversøisk Uld ofte- ød stor Wngäo smaa Burrer udgøre 60 % og bops af Vægten. Naar do fi^emvoksenäe Haar kommer i Berøring med hin- anden, bringer Uldevoclen clesi til at klæbe saRinsn, sualedes at undertiden flere Haar følges jd og ikke vokser frit. Saaled.es danner hos Morinofaaret Haaron® snakaldt© Strenge., d?r hver ser ud som e-t ßrovt Haar men i Virke] igheden bestaaf af indtil 3^ Zt'^ fine Ih'ir, Strengene ordnor sig i S t a fo- ie r {Hairtotter).