Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Medens Brugen af fint sort garnsstof forne stadig ta.^ot ti]. Crossbred kan foruden til klæd&a^tStoffer qfs bruges til Kamgarnsstoffer, - dos kun til Se noget grovere" Blødhed, skattes meget vad Kanuld. næsten er forsvundet, har Kam- Bl ødhecl Grænsen mellem Karteuld og Kamuld er ikke skarp. Nsi8,x* Klæd© øi* mø nstørvsvst'9 op* innn ov@pslrrei*@r d@t san stærkt, at Luon næsten er borte, sos Mønstsr^t o? Vævninp^n men Mn kan straks overbevise sig om,-at det dog'" ikke erröt’ Kamgarnsstof, thi dels ser man uan Vrangen Lu^n skjul© Møn- stret og de enkelt? Traade, dels føler Stoffet sig"pa,a Retten ikke saaledes glat som Kar/igarmsstof fers msn men kan tværtimod TøiQ all® do ov®rskaarzie Haar-sncter (Haarstuhbe) stikke. . ^e3eßs Karten!cl har sit Navn af, at Kartningsn er en vigtigste Processer, som denne Uld. underkastes, har* Kam- uld sit Navn fra at Kæmningea,- som netop sigter til at udjævne lorhaanclenværenae Kruser og samtidig skille kort^ Haar frr for denne Ulds Vedkommende er en af dp viptirst^ Processer nem gaar 1 øvrigt altid 9n Kartning forud fo? Kæmningen ’ , .. I’8®?1®"' dl?s® to Uldsorters Fabrikation staar Fabri- KciGionén 9.1 Uld *3,1 Midels) 1 ængeto o,c? Mietet®! —E?^onsk'ib@p til H a 1 v k a m g a r n , d.e. a l'm i n d e°l i g t S t r i k~ k s g a r n , nemlig Uld der kartes, som Rogsl uden at den ved. Kæmning er befriet for korte Haar, men som dos: behandles væsent- lig anderledes end Karteuld. §26. Dan m a r k s o g I s J n cl s F a area v I. ; D,st almindelige .tandf a* r er nu omtrent forsvundet her i Landet. Dets Uld blev mest brugt til Spinding i Hjemmene, da Ulden var grov og strid og Indeholdt bau.de Dækhaar og Uldhåar. Af Garnet vævodes Vadnel - et Sla^s grovt Klæde - til Landbo- folkningen. Senere indførtes her manse engelske Kødfaar. f Eks Leiccsterfaaret, og Landfaaret krydsodes mod disse ’ Paa Island er Faareavlen son bekendt af stor Betyd- ning. §27. Uldens Kval i t e t , F a a r e k 1 i p n i n g. . ~ Ulden or möget farskal lig efter Race, Køn, Alder og Sundhedstilstand, ligesom ogsaa don Røgt, der er bleven Dyret til Del, i høj Grad øver sin Indvirkning paa d^n. Desuden varierer Ulden for de enkelte Dyrs Vedkom*?.on de eftor dans Plads paa Knoppen. Bedst or Uldsn paa Skuldrene, nop:«t ringere paa Ryg- gen, daarligere paa Bugen og slettest pan’Bonene. En vidtdreven Udvikl ring af Mælkeproduktionen ®r skadelig sar. vel for Uldpro- duktion som for Uldkvalitet. Derimod kan man ved passende Krydsninger af Racer erhold© Kødfaar med særdeles god Uld- Den bedste Uld klippes af levende Dyr. Klipningen fo- regaar sædvanlig to Gange aarlig. Hertillands klrppes i Maj (ved Pintse) og ved Mikkelsdag d. 29$® Septbr., hvorved man opnaar, at Ulden kan gro noget ud igan, inden Vejret bliver for rant og sludfuldt. To Klipninger aarlig giver mere Uld end én, men U1?» den bliver naturligvis meget kortere. Sædvanlig er Faarene bl ev- ne vaäskode forinden Klipningen (on denne VadskninR - Rv;;vadsk- nlng - s? § 32), og aen Uld, der klippes ved Pintse, kaldes da L a a d u .1 d , og denne Uld, som er groet om Vinteren, er bedre- end S o m m e r u 1 d © n , som klippes ved Mikkelsdagen. Laa dulden er saalodes baada længere, stærkere og valker borlre eud Sommerulden. Den danske Laaduld, som er grov men stærM o^' holdbar, or af en Kvalitet, der ligner Crossbred, blev i Tiden før Verdenskrigen for en væsentlig D<?1 brugt til (dansk og hol- landsk) Sol laterklæde, hvortil den udmærket egner sig, medens Sowierul den, gom er løsere og lettede, for on stor Del blev brugt til Trikotage. Uld af selvdøde Faar* kan være meget slet, usund, at arbejde med or vanskelig at farve, men den gnar naturligvis ind imellem Ul 1 af slngtede Dyr. 11