Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

trods den dermed følgende Ulejlighed og Risiko for Faarenes Sunähed og Liv, er det fordi, at der naturligvis bydes en høje- re Pris for Ulden, jo ronore den s^r ud, Idet ?n foru'igaaet Rygvadsk selvfølgelig letter Fabriksv^dsken. Vi skal nu omtale hver af to Vad.skemaner. §32. F a a r « v n d sk, Rygvadsk e 1 1 e r Pel s v a d s k. Ulden paa vore Kødfaar er forholdsvis kun lidet fedtet, og den or derfor n?m rense under en Vadskning. I Alrinlel ri gh?d foreganr Vadskningen lier i Landet i Kar. Man bruger helst bl^clt rindende Vand fr* Dam« er Aaløb. Bruger man haardt Vand til U1dvndskninc, si aar der sig uopløse- lige Kalksrsber ned i Ulden, idet kulsuro KaJk i Vandet gaar i Forbindelse med d?t ubundne Fectt i Ul äsvod^n. Har man kun haardt Vand til Raadighed, man, det derfor forbedres, ligesom haardt Vand til Dampkedel brug vel forskellige Tilsætninger kan forbedres til blødt. Man --.nv^nder hertil Sodaopløsning eller billigere, en tynd Opløsning af Ætsnatron. Oft® bindes Bonene paa Faaret, og dette løftes op i Karret, hvori det bearbejdes ned Hænderne, og Ulden er da ren- set i Løbet «f nog] fng. Minutter. Under Vadskningen maa man stadig passe at holde Fasrets Hoved over Vandet, og særlbli- ver dette af Betydning, na?r flere Fan.r allerede er vadskede, da Vadskev-?ndet efterhaanden bliver til se stærk Lud, der kan virk® dræbende, hvis Faaret konner til at sluge on Del af den. Rensningen bliver grundigere, hvis der er lunkent Vand til 20 ä 24° C. i Karret og eventuelt tilsat Soda.. løvrigt virker allerede Dyrets Varme ti] Uldsvedsns Opblødning og Fjernel se. Naar Fanrets Uld saale3.es er genn»r:bearbejdet, løses Benene, og ’n an holder sa^. paa Fanret, modens man slaar nogle Spande koldt Vand over det for at skylle det, eller nan lader - hvis man har en Bæk ote. - Faarene skylle sig selv, ved at kaste dem i Vandet fra en Bro, der er bygget ud i Bækken, og trække den op imod Strøben med Liner ind til Folk paa Bredderne. Hvis man har en Bæk til Ra^.dighod af saaclnn passends Dybde, at Paa- ret s Hov?d netop rager op f Vandet, kan man undvær® Karret, ved at mnn driver Faa rot ud i hvori 5er staar en Arbejder, der vådsker- det or ov^rriver cl^t til en and*n, der vådsker det yderligere og tvinger det til nt on imod Strømmen, før fanr Lov at gaa i Land. Dot bør saa vidt mulig undgaas, at Faarene efter Vadskningen kommer paa stevede Veje eller lægger sig paa den bare Jord. De bc*r derfor onhoHe sig |aa ©n brolagt eller en Engt og Tørringen sker lettest, hvis man h^r vadsket i smukt Vejr. Fordar.^ningon af don store Vandmængde i Pelsen 'binder jo en ret stor Vayjwrngde, som Dyr^t delvis maa afgive, saa at Polsvndsken ikke er ud^n Fare for Dyrets Sundhed. Polsen kan indeholde f.Eks. 5 kg Vand, som krnver 3200 Calorior til deres Ford ampni ng. 2 å 3 Dag© eftsr Rygvndsken, naar Faames Pels er bleven t^r, bør Klipningen sko. §■33. 0 v e r s i g t o v e r F a b ri k s v a d s k. Det kunde "synes, at ikke var saa nødvendigt at bortskaffe Uldfedtet, cH n?n vod Kort Uld paa ert s&nero Stadium, nemlig før Kartningen, indfedter Ulden. Men Sagen er, at man ikke kan faa Smudset bort fra Ulden uden at fjerne Uldfeätet, son klæber det äertil.. I øvrigt k^n man i større Uldvadskean- stalter have Fordel af at vinde Fedtet af Vadskovandet, hvorom nedenfor. Vied Ry^vadslcen nasr nan kun at bortskaffe den opløse- lige De3 af Fedtet.., altsa^t dot forsæbede Fedt og en Del af Smudset, men der sr oft9 ??n^nu 20 40 % af Uldsveden tilbage, som krrsver Fabriksva3.sk., cl.v.s. kr^isk Behandling for fjor- 14