Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

n es grundigt. Fabriksvadskningen bestanr i fler© Processer, nemlig først en U ä b l ø d n i n g . af Uldsn i en Lud, saa on Skyl n i n g i rent Vand og dernæst en Tørring doi* ci.t,tor* b©s i, s.tir 8.x cn m o k & h i s k T ø r p i n g ' @f— terX’ulgt af en T ø r r i n g ved A n ven del s© af V a r m e. §34. U d b 1 0 cl li i n g o g S k y 1 n i n g. U d b 1 0 $ n i n g © n skul de man nærmest tro maatte gaa ud paa Anvendelsen af saacPninø Alkalier, ctør kan forsæbe det ubundne Fedt. Stærke Alkalier skader imidlertid Ulden, kaust i sk Kali og Natron løser endog Ulden op og ved Kogning.hurtigt. Der maa derfor anvendes svaga Alkalier, men i Praksis anvendes saa svage Alkalier, at der egentlig slet ikke sker nogen egentlig Forsæbning, men derimod kun dannes en Emulsion af Fodt stol'f ot, foruden at resterende Kalisæber løses op. Der anvendes en Temperatur af 50 a 65° C. Tidligere anvendtes som svag alkalisk Lud mest for- t.yndet, r a a d d c n U r i n - virksom ved sit Indhold, af Ammoniumkarbonat - eller sa??.dan Urin blandet med en Opløsning af Soda fremstillet efter Ammoniakmetoden, den saakaldte A m- moni aksod u . Nu har man vel i alt Fald i st'-, rre Fa- brikker mange Steder opgivet Urinens Anvendelse. Sæbe maa man være forsigtig med at anvende under Hensyn til den senere Farvning. Ved Anvendelsen af sas svag Lud, som der i Reglen bruges, sker der egentlig foruden Opløsning af fra. Rygvadsken resterende Kalisæber som nævnt kun en Emulsion, idet Fedtot løsner sig fint fordelt paa Grund af Ammoniaksodaens Evne til at emulgere dat. Emulsionen foregaar lettere, naar en Del Sved a)lerede har opløst sig, idet Opløsningen virker emulgerende ligosom Ammoniaksodaen. Derfor skrider Processen til en Begyn- delse kun langsomt frem, og den i den første halve Time be- handlede Uld. maa derfor senere behandles om igen. Opblødningen kan ligefrem ske ved at sænke Ulden, der er lagt i en Kurv e.f Met al traadsvæv, noel i en Beholder med Luden, mon bedre er det at bevæge Ulden gennem Luden, og Skyl- ningen kan dernæst ske i en U1dvadskomnskine, - ot langagtigt Kar, hvori Ulden bevæges imod en Vandstrøm. Men ved store Uld- mængder, som de navnlig kommer til Anvendelse i Kamgarnsspin- derierne, ei’ det at foretrække at foretage Opblødning og Skyl- ning i et af flere* Kar bestuaend© stort Maskineri, som er saa- ledes indrettet, at Ulden efterhaanden bevæges igennem alle Kar, idet den opblødes i det siler de første og skylles 1 det sidste. Man kommer derved til den Art af store' U 1 d v a d- skemas k i n e r , som gaar under Navn af L e v i a- t h a n m a s k i n e r , idet det hebraiske Ord Leviathan bøtyder et glubende Vandstyr (mulig en Krokodille). Der er nsn- lig Tale om Brugen uf meget store Vandmængder, og Klædefabriker ligger derfor almindelig ved Floder og Aaer. Leviathanmaskinerne maa indeholde Indretninger, der kan dykko Uld ned i Luden, River, der bevæger Ulden gennem Karrens, og Udhævøre, der løfter Ulden ud af et Kar og op paa et Transportha-ni 3, som bringer den til næste siler aflæg- ger den, for at den kan blive bragt til Tørring. Skylningen af Ulden skal ske i kol dC Vand, d.v.s. Van 1 under 18J G. Saa vil nemlig de i dan varme Lud opsvulmede Haar trække sig pludselig samren, og derved Fedt, som endnu sidder derpaa, pludselig stivne og springe af som Skæl. Vanskeligheden ved at skaffe tilstrækkelig koldt oKyllevand har naaske medvirket ti], at oversøisk Uld længe kun kom uren hertil. Nu kommer den undertiden vadsket hertil, da man ellers har at betale Fra^t af don store Mængde Smuds. Burrerne, som er nævnt i § 24, løsner sig ikke saa- ledøs som Smudset, naar Fedtet fjernes ved Vadsjknlngen, Man har, som vi senere skal se - se § 36 ~ særlig Rensning, den