Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Bomuldstaven er ganske vist blød og meget bøjelig, men åen er ikke saa stærk som Hørtaven og er desuden skruet og elastisk samt stump i mindst den en© Ende. Bomulds- klude giver derfor svagere, mindre glat, løsere og derfor mere sugende Papir. Den egner sig særlig til Trykpapir, Tapetpapir etc* Med Anvendelse af et moderat Pres er løsere Papir for saa vidt bedre at trykke paa, som det paatrykte kommer til at staa pænere paa løst end paa haardt Papir. Ganske vist kan man faa d.et paatrykte til at staa særlig smukt paa haardt, stærkt glit- tet Papir, men der maa da anvendes en særlig omhyggelig Tilret- ning og et meget stærkt Pres, hvilket sidste Typerne ikke har godt af. I Reglen anvendes Bomuldsklude blandede med Linned- klude. Uld kan være udmærket filtelig, men Haarene er haarde og elastiske og af indbyrdes møget forskellig og ofte stor Tykkelse samt sædvanlig stumpe i begge Ender. Papir af Uldklude bliver løst, svampet og grimt, og da uldne Klude med større Fordel opkradses til Kradsuld eller bruges som Pudse- klude, anvendes de i Papirfabdikationen egentlig nu kun som halvuldne Klude, de saakaldte H Vergarnsklude, hvoraf der fremstilles Raapap til tagpap, idet Raapappet skal være løst for at kunne suge Tjæren ved Tagpapfremstillingen. Silketaven er haard, glat, lidet filtelig, stump i begge Ender, og Silkeklude giver derfor kun tarveligt Papir. 111. Surrogater. € 79. Træfibre som Raastof. Disses Værdi er forskellig dels efter Træsorten, dels efter den Maade, hvorpaa Fibrene vindes af Træet. Hvad Træsorterne angaar, giver Gran de bedste Fibre for Papirindustrien. Længden af Cellerne er 2,5 a 3,8 mm, Diametren £5 å 50 p. Cellen er fin, hvid og bøjelig, det sidste log kun, hvis den er renset for de inkrusterende Stoffer (Lignin etc.), som gør den stiv. En saadan Rensning sker ikke, naar Træet blot slibes i Stykker, ligesom man da ikke faar skilt al- le Cellerne fra hinanden. 1 Træslib eller meka- nisk Træmasse af Gran og i øvrigt ogsaa af andre Træsorter kan hver Fiber derfor bestaa af flere eller færre sammenhængende Celler, medens kemisk Træmasse er befriet for de inkrusterende Stoffer og derfor bestaar af næsten ren Cellulose, hvad der er Aarsagen til, at den ofte kun benævnes som Cellulose. Fyrrens Fibre er ikke saa gode til Papir som Granens/da Cellerne er noget kortere og tykkere i Væggen og af begge Grunde ikke saa. filtelige. Hertil kommer, at Fibren ikk? er saa hvid, og at Fyrren indeholder mere Harpiks, som i’orstopper Paoirmaskinens Vire. I den nyere Tid bruges den dog, som vi skulle'se, meget til Natroncellulose. Løvtræer har kun fundet ringe Anvendelse i Papirfabrikationen. Der bruges f.Eks, en Del Poppel. I Reglen er Værdien af Træet for høj til den nævnte Anvendelse, og Fibrene sr me^et korte. Til Træ som Haastof kan ogsaa regnes Halm og E s p a r L^LX-X æ s - se § 80. , I Grantræ findes omtrent 53 $ Cellulose og 29 % Lignin. 4 80. Andre S u r r o g a t e r. Hal m maa som senere nærmere beskrevet behandles ad kemisk Vej for at fjerne de inkrusterende Stoffer, Kiselsyre m.n. or kan da give god©, men ikke stærke Fibre. E s p a rtogræs,en Græsart fra Spanien og Nordafrika giver ved lignende Behandling Fibre, d® sa&kaldte Al f a f i b r e , hvoraf man navnlig i England fremstiller