Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

særdeles lette Bøgor. Pap ir morbærtræets Bast bruges til Fremstilling af japansk Papir, f.Eks. japansk Silke- og Kopipapir. Foruden mange andre Stoffer bruges endelig ogsaa gammelt Papir til Pap irfromstil1ing. IV. Udvinding af T a v e r a f K 1 u de. §81 . Sortering af Kludene. Da Kludene har saa forskellig Værdi som Raastoffer, maa de først sorteres og det ikke blot efter Stof, men ogsaa efter Finhed og Renhed, derunder Farve» Man faar derved i de forskellige Fabriker forskellige Numre paa Klude, f.Eks» af Hør- og Hampeklude 10 Numre, nemlig som No. 1 hvids, rene Klu- de, som No. 2 hvide, urene Klude, som No. 3 fins halvblegede Klude og Sømme o.s.v., som No. 8 stribede og lyseblås Klude, som No. 10 mørkeblaa Klude, af Bomuldsklude 6 Numre, o.s.v.. Først sorterer Kludesamlerne noget* dernæst Kludegrossererne noget mere, endelig Papirfabriken yderligere ved Kludenes ne- denfor omtalte Ituskærlng. Fine Linnedklude, der har været vadsket og bleget menge Gange, er naturligvis bedst, idet i dem Kitten imellem Taverne ør* mest ødelagt. At man sorterer efter Finhed skyldos, at ulige fine Klude maa males ulige stærkt paa Hollænderen.for at faa^frigjort Taverne fra hinanden, men unødig stærk Maling er skadelig, idet det ikke kan undgaas, at Taver overrives ved Malingen, og lange Taver naturligvis giver Papiret størst Styr- ke. Man maler derfor Kludesorter af ulige Finhed ulige længe paa den saakaldte Halvtøjshollænder, saa at man faar Halvtøj af samme Finhed, som kan males videre under ét paa den saakaldte Heltøjshollænder til Brug for det ønskede Papir. Undertiden males ogsaa HsltøjBt af for- skellige Klude for sig og blandes først paa en Blanåehollænder. At man sorterer efter Farve skyldes, at ikke alle Farver øde- lægges ved KludenGs nedenfor omtalte Kogning med Lud, men kræ- ver Blegning, og det da er bedst, at hver Sort Taver kræver omtrent lige stærk Blegning, idet en unødig stærk Blegning af nogle Taver blot for at faå andre bl eget tilstrækkeligt, svæk- ker de første unødvendig meget. 4 ? 2. Rensning af Kludene før So n d er ~ skæringen. Da Kludene kan være meget smudsige, renses de ofte frr SøncLerskæringen. Ved Sorteringen hos Kludegrosserern© for- langes der her i Landet af Fabrikstilsynet en Stænkning af de pae/hvert Bord udbredte Klude med Karbolvand. I Fabrikerne er det godt at tærske Kludene før Sønderskæringen paa særlige Klud^tærskere, hvori Støv suges bort fra Kludene, medens ie hvirvles rundt under Tærskningen. Naturligvis var det bedst imod Smittefare ligefrem at desinficere Kludene med Damp i en Desinfektionsovn før Sønder- skæringen, men derved vilde de blive vaade og kræve Tørring før denne, hvad, der vilde kræve altfor store Bekostninger og Plads- forhold* Der opstaar i øvrigt forholdsvis sjældent Sygdom hos Sortererne ved Smitte fra Kludene. 5 83» Sønderskmrin«? af Kludene. Kludene maa sønderskeeree dels for at skille ubruge- lige Dele fra dem, dels for at faa døm i saa sniaa Stykker* at de egner sig til at males paa Hollænderen. De ubrugelige Dele er Knapper, Hægter og Maller, Elastiker, Knuder og Sømme, som næppe vilde blive malt itu,