Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

Taverne 1 Viskene bliver ved Valsens Rotation udsat dels for Ituflaaning, nemlig naar Knivenes Kanter passerer hinanden - og det er da navnlig Taverne inderst i Viskene, der rives over, nemlig udfor Knivenes skarpe Kanter dels for T r y k og I t u s 1 i cl n i n g mellem Knivenes Flader, medens desuden Tavebundterne spaltes i enkelte Taver. Tørstofindholdet i Hollænderen ligger sædvanlig indenfor Græn- serne 4-8 %. Jo større Tørstofindholdet er, og jo længere Ta- verne er, desto større vil hver Stofvisk være. Ved ringe Tør- stofindhold. cg ved stort Valsetryk vil man derfor f&a en stærk Afkort n i n g ved de forholdsvis mange Overrivninger af Taver. Ved stort Tørstofindhold og ringe Valsetryk vil den af- kortende Virkning derimod træde mere tilbage, og Tavernes Be- handling navnlig bestaa i en Fladtrykning og I t u s 1 i d. n i n g imellem Knivfladerne, hvorved Taverne males "s møre t” (af det tyske Ord: "schmierig5*). Derved forstaas 1), at de enkelte Planteceller ved den mekaniske Behandling bliver gjort bløde og smidige og 2). at Cellevæggen under Opkvældning opsuger Vand (Hydratisering) samt 3), at Stoffet mere eller mindre søndersli des, hvorved f.Eks. Hørrens Elenentartaver opspaltes for Enderne i Fibriller. Smøretmalingen erkendes derved, at Stoffet kun lang- somt afgiver sit Vand, naar det hældes ud paa en Si, idet de bløde og flossede Taver danner et tætsluttet Lag, der- hindrer Vandgennemsivning. Schopper-Rieg le r - A p p a- r a t e t og flere andre er konstrueret under Hensyn til Maa- ling af Sløretheden. Schopper-Riegler Apparatet - se Tavle I, Fig. 4 ~ bestaar af et Bæger K med Sibund (Vire), som staar i en Tragt T med to Udi-5bsaabninger a og b. En tynd Stofvælling hældes i Bægeret K, og naar* Vædskeoverfl aclen er kommet i Ro, hæves det kegleformede Laag L, hvorved Stofvællingen styrter ned over Viren. Paa denne dannes straks et sammenhængende Stoflag, som vil være i samme Grad mindre gennemtrænge!igt for Vand, som Stoffet er smøret. Er Stoffet saa smøret, at Vandet løber saa langsomt igennem, at det lille Hul a kan tage det hele, vil der intet Vani komne i det store Maaleglas B. Er Stoffet derimod mindre snoret, vil det lille Hul navnlig i Førstningen ikke kunne tage alt Vandet, hvorfor en Del styrter gennem Hullet b og opsamles i det store Glas. Jo mere der opsamles i det store Glas, desto mindre smøret er Stoffet, og dettes Smørethedsgrad angives derfor ved den viste Inddeling paa Glassets Side, hvor Nulpunktet findes øverst. Smøretsalingens Betydning viser sig dels paa Papir- maskinens Vire, idet Stoffet 1) kan ’’holde Vandet” saa længe, til en god Filtning er opnaaet, og 2) paa Grund af sin Blidhed., Smidighed og Flossethed kan filtes til et stærkt Papir. Men Smøretmalingens Betydning viser sig ogsaa 3) ve& Tørringen, idet de stærkt hydratiserede Fibre ved Tørring paa Tørrecylin- drene bliver stive og haarde og derfor giver haardt, klang- fuldt Papir, eller som Papirteknikerne kalder det: Papir m e d G r i f f. I Fald nan ikke giver sig Tid til at male Stoffet smøret, men lader Knivene afkorte Stoffet straks, vil Taverne beholde samme Karakter som det raa Stof, altsaa vedblive at være stive og lidet filtelige. Papiret vil da blive svampet og porøst som f.Eks. Trækpapir. Stoffets Karakter kaldes da ”f r i" (tysk: rösch). - Den Behandling, som Stoffet underkastes i Hel tøjs- hollænderen, er saaledes af afgørende Betydning for Papirets Egenskaber, ja endog langt mere afgørende end Arbejdet paa ' Papirmaskinen. Kaldes Hollændervalsens Længde L, Antallet af Valse- knive mv, Antallet af Grundværksknive mr og Omdrejningstal1 et n, vil Hollænderens afkortende Virkningbvære proportional med Snitlængden pr. Sekund - n m m L, hvorved det bemærkes, O " "/""Ä H V ' 40