Grundrids Af De Automatiske Telefoncentralers Teknik Og Udviklingshistorie

48 ning paa et automatisk Telefonsystem allerede i 1879. Opfinderne var to Mænd af Navnet Conolly sammen med McTighe. I Fig. 26 vises et skematisk Uddrag af Systemet, hvor man bliver opmærksom paa den første Spire til Vælgerskiven. Ved Apparaterne fin- Fig. 26. Conolly og McTighe 1«79. des en enkeltpolet Omstiller S, ved hvilken man kan forbinde henholdsvis Talesættet, Klokken eller Batte- riet til Ledningen; fremdeles findes der en dobbelt- polet Omskifter B, med hvilken Batteriet kan vendes. Normalt staar Klokken inde paa Ledningen, men naar man skal vælge, sættes Batteriet ind. Paa Cen- tralen er hver Abonnentledning forbunden dels til en Kontaktarm Ka med Drejemagnet DM, dels til en Kontaktskinne K; Skinnerne K, der ligger i en Cy- linderflade, danner Multiplefeltet og kan berøres af enhver Arm Ka under dennes Drejning. Vil Ab. Nr. 1 kalde Nr. 3, (irejer han paa Vælgerskiven og ud- sender 3 Strømstød til Magneten 7)A/15 hvorefter Ar- men Ka1 drejer sig hen til Skinnen Ks og tager fat i en lille Hage. Magneterne SR og SM er polariserede og tiltrækker først, naar Batteriet herefter vendes. Herved brydes Jord fra begge Ledninger, der nu staar i Serie, og Magneten SMÅ trækker Skinnen KA ud at Cylinderfladen, saa at den ikke kan berøres af nogen anden Arm Ka. Herved blokeres den kaldte Abon- nent, medens den kaldende Abonnent blokeres ved, ut Kontakten C brydes. Fremdeles gaar Batteristrøm- men gennem den polariserede Klokke i Apparat Nr. 3 til Jord, og Klokken ringer. Herefter maa begg« ♦