Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
78
uden vare Toldsatserne meget hoie. Ved en senere Anordning
af 1ste Februar 1797 bleve Udførselsforbudene og 140 af Jnd-,
fprselsforbudene hævede. Ved en ny Forordning af 1ste Mai
1838 blev der tilveiebragt en større Overeensstemmelse imellem
Kongerigets og Hertugdømmernes Tariffer (senere har Loven af
26de Juli 1853 indfort fuldstændig Toldeenhed), som end yder-
ligere bleve regulerede ved Forordningen af 13de Marts 1844,
Plakat af 9de Juni 1847, som hævede det sidste Jndforselsfor-
bud (paa brændt Kaffe), og Plakat af 9de December 1846, som
frigiver Indførselen af uformalede Kornvarer. Jndforselstold be-
tales af Alt, som ikke udtrykkelig er undtaget: f. Er. Raapro-
buefer til Forædling as Landets Jndustrie. Den almindelige
Tarif er 10 pCt. af Værdien eller 3 Rdlr. 12 ß. af 100 Pund.
20 a 30 pCt. betales af Vitn og Bomuldsmanufacturproducter,
75 pCt. af Salt med Undtagelse af Steensalt og officinelle
Salte. Uprivilegerede Nationers Skibe betale en halv Gang
saameget, men næsten alle Nationer ere ved særegne Tractater
Bievne privilegerede. Toldintraderne beløb sig i 1846 til
2,599,268 Rdlr., hvoraf en Sjettedeel gik med til Oppe-
borslerne (See Bergsoes Statistik 3, Pag. 621 fg.).
Det er af Ovenstaaende klart, at Danmark hverken er be-
byrdet med hoie Toldsatser, som kunne medføre nogen trykkende
Priisforhoielse af de indførte Producter, eller overhovedet kan
henregnes til de egentlig xrotectionistiske Stater. Den Told,
som hæves i Danmark af udenlandske Producter, har for det
meste kun en fiskal Betydning (s. Er. af Viin), medens Landets
Hovedproduction, Kornavlen, er forbleven ubestyttet siden 1846,
uden at man har fundet Anledning til at fortryde det den Gang
gjorte Skridt. Det er tvertimod et almindeligt Dnste, at Told-
friheden ogsaa maatte udstrækkes til Slagteqvæg, saaledes som
det allerede er fleet i England og hvad desuden Landels store
Udførsel af dette Product fordrer. Naturligviis har deri be--
staaende Told ikke noget protektionistisk Formaal. Om Protec-
tion var der rigtignok Tale i Anledning af Papiirtariffetts Fast^
sættelse ved den til Udjevning af Toldforstjellen mellem Dan--