Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
78 uden vare Toldsatserne meget hoie. Ved en senere Anordning af 1ste Februar 1797 bleve Udførselsforbudene og 140 af Jnd-, fprselsforbudene hævede. Ved en ny Forordning af 1ste Mai 1838 blev der tilveiebragt en større Overeensstemmelse imellem Kongerigets og Hertugdømmernes Tariffer (senere har Loven af 26de Juli 1853 indfort fuldstændig Toldeenhed), som end yder- ligere bleve regulerede ved Forordningen af 13de Marts 1844, Plakat af 9de Juni 1847, som hævede det sidste Jndforselsfor- bud (paa brændt Kaffe), og Plakat af 9de December 1846, som frigiver Indførselen af uformalede Kornvarer. Jndforselstold be- tales af Alt, som ikke udtrykkelig er undtaget: f. Er. Raapro- buefer til Forædling as Landets Jndustrie. Den almindelige Tarif er 10 pCt. af Værdien eller 3 Rdlr. 12 ß. af 100 Pund. 20 a 30 pCt. betales af Vitn og Bomuldsmanufacturproducter, 75 pCt. af Salt med Undtagelse af Steensalt og officinelle Salte. Uprivilegerede Nationers Skibe betale en halv Gang saameget, men næsten alle Nationer ere ved særegne Tractater Bievne privilegerede. Toldintraderne beløb sig i 1846 til 2,599,268 Rdlr., hvoraf en Sjettedeel gik med til Oppe- borslerne (See Bergsoes Statistik 3, Pag. 621 fg.). Det er af Ovenstaaende klart, at Danmark hverken er be- byrdet med hoie Toldsatser, som kunne medføre nogen trykkende Priisforhoielse af de indførte Producter, eller overhovedet kan henregnes til de egentlig xrotectionistiske Stater. Den Told, som hæves i Danmark af udenlandske Producter, har for det meste kun en fiskal Betydning (s. Er. af Viin), medens Landets Hovedproduction, Kornavlen, er forbleven ubestyttet siden 1846, uden at man har fundet Anledning til at fortryde det den Gang gjorte Skridt. Det er tvertimod et almindeligt Dnste, at Told- friheden ogsaa maatte udstrækkes til Slagteqvæg, saaledes som det allerede er fleet i England og hvad desuden Landels store Udførsel af dette Product fordrer. Naturligviis har deri be-- staaende Told ikke noget protektionistisk Formaal. Om Protec- tion var der rigtignok Tale i Anledning af Papiirtariffetts Fast^ sættelse ved den til Udjevning af Toldforstjellen mellem Dan--