Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

mange inconseqvente Bestemmelser beregnede paa at neutralisere deres Virkninger, og Resultatet er, at i ethvert Tilfælde Erperi- mentet er lykket. Opgivelsen af Monopolet var uforanderlig fulgt as en stor Udstrækning af Handelen. Protective Afgifter bleve ikke ganske forladte, men Jnteresserne, der forhen vare be- skyttede, bleve førte ud paa en tty og kraftigere Bane; Afgif- terne bleve aldrig reducerede, uden ar Consumtionen umiddel- bart derefter tiltog og Statskassen blev rigere. Uagtet ingenlunde alle Toldafgifter ere hævede eller sor° mindskede — Indførselen af Malt er endog prohiberet og da man ikke benytter den fremmede Byg til Malt, faa konstituerer helte et Monopol for den engelske, Tobak er belagt ut eb en uforholdsmæssig Toldafgift, almindelige Forbrugsartikler som Sæbe hoit beskattede ved Excise*) — saa maa England dog efter den Retning, som det har fulgt siben 1842, betragtes som et Frihandelsland, hvori de tilbagestaaende Toldafgifter ere be- stemte til en stedse yderligere Nedsættelse eller endog Afstaffelse. Det er Hensigten med denne Politik, uagtet Duntley bemærker, at den i ethvert Tilfælde uden Hensyn til Gjensidighed er sor- beelagtig, at bevæge andre Nationer til Efterligning. Den Fremgangsmaade, siger Porter Pag. 502, vi nylig have valgt at tage vore Forholdsregler om disse Gjettstande uden Hensyn til andre Nationers Politik, viser større Vitsdom og Høimovig- hed, saavelsom en større Tillid kil Hensigtsmæssigheden af vor Fremfærd, og maa lede os til fuld Lished om, at Begiven- hedernes Gang snart maa lede fremmede Regjeringer til en vittig Antagelse af Principer, hvorfra de allene ere blevne as- strcrkkebe ved en Missorstaaelse af vore Motiver. Den Tante, som bestandig ligger til Grund for Vnsket om en Reciprocitet fra de andre Landes Side, er, at disse skulle indskrænke sig til Frem- bringelsen af Raaproducter (Dunkley Pag. 32), t>ci deels kunne benyttes som Fødemidler for Arbejderne, deels som Stof foi Manusacturarbeibet. Som et Manusacturland maa England, *) See Porter Pag. 533. 566. 569.