Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

2 rene sig paa Tværsnittet som fine Aabninger — Træets Porer — der f. Eks. paa Eg er saa store, at man kan se dem uden Forstørrelsesglas. Som Følge af denne Bygning vil Træ altid vise sig af en trævlet Beskaffenhed; de enkelte fine Trævler benævnes Fibrer, og efter disses forskellige Beskaffenhed, ind- byrdes Ordning osv. taler man om Træsorternes Struktur (eller Tekstur). Korken bliver hos ældre Træer i Reglen sprukken, sjældnere er den glat, f. Eks. hos Bøgen og Korkegen; den sidste er et i Sydeuropa voksende stedsegrønt Træ, hvis tykke, lette og elastiske Kork kan afskalles hvert 8. til 11. Aar; den presses i fugtig Tilstand og gaar i Handelen som den af alle kendte Kork (Propper, Linoleum osv.). Kork finder f. Eks. ogsaa Anvendelse ved Birketræet, hvor dens lyse smukke Yderlag bruges til Beklædning af Blomsterstativer o. 1. Birkebarken anvendes ogsaa som Isolerings- materiale for Bjælkeender i Murværk. Bast anvendes af Bødkerne samt til Maattefletning m. m. — Barkens Indhold af Garvesyre gør den anvendelig til Garvning af Læder. Dannelsesvævet strækker sig omtrent fra Spidsen og ned igennem hele Grenen eller Stammen som et sammenhængende Rør; det i Løbet af en Sommer dannede Ved faar derved ogsaa Form som et Rør, der paa et Tværsnit altsaa viser sig som en Ring uden om den ældre Vedmasse; disse Ringe kaldes Aar- ringe. Paa samme Maade dannes der ogsaa ny Bastringe inden for de gamle, som derved delvis og efterhaanden sprænges, hvorved Bastringene i det hele bliver utydelige. Paa et radialt Længdesnit (Spejlet) af Træet ses de aarlige Tilvækstlag som i Hovedsagen parallelle Linier, Aarerne; paa et tangen-