Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

19 kan endelig arbejde med mindre Driftskapital. Det er ved saadanne Smaakøb nødvendigt, at Udregningen bliver nøjagtig, og at Køberen selv kan kontrolere denne samt paase, at han ikke betaler Splint som Kærnetræ, at Middelmaal, hvor disse tages, bliver taget paa de rigtige Steder o. s. v. Plader maales og betales i Reglen pr. | | Fod, og Prisen retter sig — foruden selvfølgelig efter Træets Art — efter Tykkelsen, der varierer fra 3—40 mm. (l/8—l’,2“), og efter den Tid, Træet har været lagret; særlig Egetræ, der danner Hovedforbruget paa vort Marked, er inddelt i flere Klasser efter Godhed og Lagring med en Prisforskel af 100—200 % fra daar- ligste til bedste Kvalitet. Ved de herhen hørende Opmaalinger og Arealberegninger forekommer især følgende Figurer: Trekant, aim. Parallelogram, Rekt- angel, Rombe, Kvadrat, Trapez og Cirkel; andre Mange- kanter end de her nævnte forekommer sjældnere; de beregnes, idet man ved Diagonaler inddeler dem i Trekanter (Areal- og Prisberegninger øves ved Eks- empler). Plankers Pris beregnes som oftest i Forhold til de- res Tværsnitsareal: Kvadratindholdet (i [~| Tommer) af Plankens Tværsnit multipliceres med Enhedsprisen (d. e. Prisen for en Alen af Planken med en Q Tom- mes Tværsnit), og det udkomne Tal angiver Prisen pr. løbende Alen. Man finder først en Middel- bredde af Planken og paaser, at Splinten ikke med- regnes, multiplicerer denne med Middeltykkelsen og faar saaledes Middeltværsnittet. Prisen varierer f. Eks. ved Egetræ fra 2>/4—6 Øre, eftersom Træet er grønt eller tørt, knastfrit eller lagret. Eks.: Planken er 2‘/2“ tyk, Rodenden 18“, Topenden 12“ bred, Pris pr. Tomme 38/i Øre. 2*