Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

25 skaber; den dygtige Snedker maa, naar han tager et Stykke Træ i Haanden, ud fra sin Viden om Træ- sorternes almindelige tekniske Egenskaber og ved Betragtning af det foreliggende Stykke med Vished kunne afgøre, om Træet egner sig til det Formaal, han agter at anvende det til, vide, hvorledes det vil kaste sig, i hvilken Grad det er udsat for Svind og Udbuldning osv. for derefter ved en hensigtsmæssig Konstruktion at raade Bod paa mulige Mangler og Ulemper. a. Tekstur. Ved Tekstur förstaas her baade den Maade, hvorpaa Vedfibrene er stillet mod hver- andre, og den enkelte Fibers Beskaffenhed. Træet kan være „groet“ paa forskellig Maade; er man i Stand til at bryde det omtrent lige midt over, siges det at være kort eller kortgroet; det er langt eller langgroet, naar Bruddet er stærkt splintret. Ved de fleste Træsorter bliver Veddet kortere, naar det er over sin Modenhed. Hvor der kræves Styrke, maa kortgroet Træ forkastes (f. Eks. til Stoleben). Træet kan endvidere være ret eller retgroet (det kaldes da ogsaa skært Træ), naar Fibrene ligger parallelt med dets retlinede Akse, krumt eller krum- groet, naar Aksen er krum, eller Fibrene ikke løber parallelt med den. Krumt Træ kaldes vredent, naar Fibrene strækker sig mer eller mindre paa tværs af Aksen. Naar Fibrene slynger sig mellem hverandre i fuldstændigt Virvar, hvad der navnlig forekommer i Rodender, kaldes Træet masret. Til almindelig Brug foretrækkes ret Træ, til sær- egen Brug, f. Eks. Krumholter, Hjulfælger o. s. v., krumt Træ; masret Træ linder Anvendelse til Finerer, f. Eks. Valnød; Pibehoveder forfærdiges af Rødderne