Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

33 For at bedømme, hvorledes et bestemt Stykke Træ vil arbejde, maa man navnlig erindre, at ungt Træ, Splinten, svinder mere end Veddet. Følger af Træets Arbejden er dets Ridsen, som vist i Fig. 4, 5 og 6, Kasten og Vindskævhed, som i Fig. 7 og 8. Træ med brede, slyngede Aarer har større Tilbøje- lighed til Kasten og Drejen end slankt Træ. Kærne- bræder, d. v. s. Bræder, skaaret ud af Slammens Midte, ridser i Kærnen, men har mindst Tilbøjelighed til at kaste sig; der forlanges derfor gerne marv- skaaret Træ, d. v. s. Træ, af hvilket Marven er bort- skaaret, hvorved denne Ridsen undgaas; Træet bliver selvfølgelig dyrere, idet der skal anvendes bredere Stykker til Gennemskæring for at opnaa de alminde- lig brugte Dimensioner. Da Splinten svinder mere end Kærnen, vil Kærne- brættets Flader vise sig svagt runde (konvekse) (Fig. 9). Sidebræderne (b, Fig. 10) faar som Følge af Svindet en „hul“ og en „rund“ Side. Snitfladen for '/o eller '/. Stamme bliver rund (Fig. 11). Idet Tørringen sker, er det fortrinsvis Marvstraalerne, der trækker sig sammen efter deres Bredde. Følgen heraf er, at Træet svinder stærkere efter Rundingen end efter Spejlene, indtil l'/2 å 2 Gange mere. En Bjælke med Træets Radius til Diagonal er efter Indtørringen ikke mere kvadratisk, men rombisk (Fig. 12), og da Svindet efter Rundingen kan naa op til 12 %, er Længderidser i de fleste Tilfælde uund- gaaelige. Forholdstal for Svind: efter Længden 0,1—-0,5 %, „ Spejlene indtil 5 %. „ Rundingen indtil 10 %. Ledetraad ved Fagunderv. f. Snedkere. 3