Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

43 Antal, at de kan tilfredsstille Behovet; deres Anvendelse er derfor nærmest lokal; tilmed er Beskaffenheden oftest ringere end de fremmedes, idet de er tilbøjelige til at blive skøre, naar de er fuldkommen tørre. Herfra gør dog det bedste af dem, Lærketræet, en Undtagelse. Naaletræerne udmærker sig ved deres ranke Vækst, ved at de næsten alle beholder deres Naale om Vin- teren, ved at Veddet er let kløveligt, halvhaardt og let at arbejde i. Marvstraalerne er meget smalle. Deres Harpiksholdighed bevirker, at de i det hele staar sig godt under vekslende Fugtighedsforhold. Skovfyrren har groveNaale, der staar parvis sammen; den naar en Højde af 25—40 Meter og en Alder af 120—140 Aar og kan nøjes med en mager Jordbund. Veddet er hvidligt med udprægede, røde Aarer og lugter af Harpiks; Knasterne er ovale og til Tider løse, rødlige og gennemskinnelige, naar de holdes for Lyset. Splinten er undertiden blaalig, hvilket antyder begyndende Forraadnelse. De svære Dimensioner faas nu kun i det grove pommerske Træ, som er det, der bedst staar sig i Vand. De mindre svære findes i skandinavisk og finsk Træ, som er langt finere groet. Fyrren er ikke alene vort almindelige Træ til Byg- ningstømmer, men ogsaa til Møbelbrug og anvendes da oftest som malet eller fineret. Fyrretræets Mangler er, at det er tilbøjeligt til at revne, ofte har løse Knaster og sveder Harpiks, at det kan have megen Splint, som, naar det bliver vaadt og ikke tørres, faar en blaasort Farve. Snedkeren bruger ikke ugerne Splinttræet, da det ikke revner; men det er mindre holdbart end Kærne- træet. Naar Træet er tørt, sveder det Harpiks og