Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

52 tæt til hinanden, og Limen paastryges; det løse Bræt føres i smaa, hurtige Bevægelser hen over det fast- spændte, hvorved den overflødige Lim uddrives. Me- toden fordrer Øvelse og er ikke saa betryggende som Sammenpresningen. Ved Limning maa Fugen ikke være fedtet; alle- rede en Berøring med Fingrene bringer Limen til at binde mindre godt. Har man Endetræ af blødt Træ, da bør det først „drænkes“ med Limvand, hvorved Porerne mættes hermed. Limen binder vanskeligere paa Endetræ end paa Sidetræ; men binder den, skal man, naar Arbejdet er fejlfrit, ogsaa kunne opnaa en Holdekraft paa 1400—2000 Pd. pr. Tomme efter de forskellige Træsorter, hvilket er det dobbelte til firdobbelte af Limens Holdekraft paa Sidetræ. Limens egen Styrke er c. 3400 Pd. pr. Tomme. Ved Brud af Fugen følger gerne noget Sidetræ med, Endetræ aldrig. Limforbindelsen er holdbar, naar: 1. Aarerne paa de sammenlimede Stykker ligger tæt op ad hinanden, og den optagne Lim ikke ved Sammenpresningen er forsvundet af Træets Porer. 2. Det forbundne Træ er tørt og forbliver tørt. Limforbindelser mellem vaadt Træ eller mellem Træ, der anbringes paa fugtige Steder, er ikke holdbare, da Limen ligesom Træet opsuger Fugtighed fra sine Omgivelser, buldner ud, bliver blød og taber sin Bindekraft. 3. Li men s Bindekraft er stærkere end Træets hygroskopiske-Egenskaber, o; at de ved Træets Svind og Udbuldning arbejdende Kræfter ikke formaar at sprænge Limfugen. Som Følge af foranstaaende vil man se, at det er uheldigt at bruge Lim af ensartet Styrke, d. v. s.