Ledetraad Ved Fagundervisning For Snedkere I Tekniske Skoler

59 den Træet indgnides, afslibes det med Sandpapir, og efter at Vokset er tørret, bliver Fladen godt børstet eller afgnedet, hvorpaa den behandles med stærk Politur. 4. Bejdser (og Bejdsning). Bejdsningens Formaal er i mange Tilfælde at give en simpel Træsorts Overflade Lighed med en af de ædlere Træsorter; Bøg bejdses f. Eks. som Nød og Mahogni osv. I andre Tilfælde anvendes Bejdsning for at forskønne og give den virkelig ædle Træsorts Overflade en ønsket Tone, f. Eks. Egetræ, der ofte behandles med forskellig stærke Nøddetræsbejdser; det kan ogsaa være for at efterligne Moseeg eller gammelt Egetræ, hvilket ogsaa kan fremmes ved Røg- ning med Salmiak. Endvidere anvendes i den nyere Tid mange moderne Fantasifarver for at opnaa en ønsket Stemning i et Interiør. Bejdsningen foretages ved almindelige Møbler, efter at disse er samlet og afpudset, for Fyldingers Ved- kommende dog før Indsætningen for at hindre, at Ef- tertørringen viser sig ved lysere Kanter; ved finere Arbejder i Eg, og hvor der skal poleres, udføres Bejds- ningen under Arbejdets Gang.— NaarTræetbliver vaadt ved Bejdsningen, har Fibrene Tilbøjelighed til at rejse sig, hvilket er ubehageligt, da Fladen let bliver skjoldet ved den deraf nødvendige stærke Efterslibning. Dette undgaas bedst ved at bestryge Træet med varmt Vand, hvilket bevirker, at Fibrene rejser sig. Efter at Træet igen er fuldstændig tørt, slibes det glat og vil da ikke rejse sig ved den derpaa følgende Bejdsning. Ved Pudsningen maa man til Slut slibe tilstrækkeligt paa langs, saa ingen Tværridser bliver staaende, da de viser sig som mørke Striber.