Belysningsteknikkens historiske Udvikling

41 lig større Lys-Økonomi end de sædvanlige Kul- traadslamper. Hans Lamper gav derfor et meget godt og billigt Lys, men havde den IT lempe, al Traaden først ledede efter at være opvarmet, hvad der vel ved en sindrig Mekanisme kunde ske ved selve Strømmen, men som dog medførte, at Lam- pen først lyste ca. 1 Minul efter, at Strømmen var sluttet. De fik i Aarhundredets første Aar en Del Udbredelse, men fortrængtes snart af bedre Konstruktioner. Imellem, disse maa vi i første Række nævne Metaltraadslamperne. Samme Aar, som Nernst konstruerede sin Lampe, lykkedes det Aner von Welsbach at fremstille tynde Traade af Osmium, Osmium- det Metal, som af alle har det højeste Smelte- lampen, punkt, og derved at muliggøre dels Anvendelse i Glødelampefabrikationen. Paa Grund af det høje Smeltepunkt taaler det at opvarmes meget stærkt uden at forandre sin Form, hvad del’ muliggør med Anvendelse af samme Elektricitetsmængde at vinde en langt større Lysmængde end med Kul- traadslamper. Den af Auer anviste Vej blev snart betraadt ogsaa af andre: saaledes anvendte Sie- mens og Halske i 1903 rent I antal, Westing- Tantal- house i 1906 rent Wolfram til Glødelamper, som°gWolfram alle forener en anseelig Økonomi i Elektricitets- amPer- forbruget med stor Skønhed i Karakteren af det udsendte Lys. Metaltraadslamper staar i dette Øjeblik som den smukkeste tekniske Ydelse, Glødelampefabrikationen har kunnet naa op til. Men heller ikke i Udviklingen af Buelyset har Opfinderne ligget paa den lade Side, og ogsaa her er der i de sidste Aar naaet betydelige Frem-