Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand

68 kunne ventes fundne i Vand og give værdifulde Vink om mulig Forurensn i ng. I det hele kjendes der ellers kun lidt til den Flora af Bakterier, som fremkalde Forraadnelsen. Almindeligt anføres, at Spirilformer ere særlig hyppige i forraadnende og stinkende Medier; men det er kun faa (eller ingen), hvis nærmere Biologi man kjender. At Spiriller træffes særlig hyppig i stinkende, stillestaaende Vand, mener Forfatteren ogsaa at have iagttaget. De talrige gelatinesmeltende Former kunne vel ogsaa anføres her, idet Smeltningen maa be- tragtes som en Peptonisering, en begyndende Opløsning af de kvæl- stof holdige Stoffer; flere af Bakterierne, saaledes b. fluoresc. liqvefac. producere samtidig flygtige Fedtsyrer, og den ikke smeltende b. fluoresc. putid. Trimethylamin. Den af de stinkende Dekompositioner, som længst har været kjendt, og som ogsaa for dette Spørgsmaal har stor Betydning, er Smørsyreg’jæring’en. Det har vist sig, at baade aærobe og ana- ærobe Bakterier formaa at fremkalde denne Gjæring. For dette Spørgsmaal har dog den anaærobe Form chlostridium butyricum den største Interesse, idet den synes at spille en særlig Rolle som Destruktor ogsaa for Planteresterne i Naturen. Pasteurx var den første, som fandt, at Smørsyregjæringen iværksættes af en Orga- nisme, hans Vibrion butyrique, som ikke blot lever og udfolder sin Virksomhed uden Ilt, men endog ved Iltens Adgang hurtig ud- dør. Van TieghenP angiver, at hans b. amylobacter spalter og opløser Cellulose, Stivelse, Dextrin og forskjellige Sukkerarter under Dannelsen af Kulsyre, Brint og Smørsyre. Han finder den hyppig i Slammen paa Bunden af stillestaaende Vand og mener, at den her — Hueppe angiver det samme — spiller en Rolle for Tørv,e- dannelsen, idet den omdanner Planteresterne, særligt Cellulosen, til en mere kulholdig Masse under Dannelsen af Kulsyre, let Kulbrinte og Smørsyre; han mener endog at kunne paavise denne anaærobe Bakterie i Slibninger af Naaletræformer fra Stenkulsperioden. Senere har Hueppe\ v. Haudring (1. c.) og andre paavist flere Former, som ligeledes producere Smørsyre, men som det synes kun i Mælk, og ere aærobe. Baade den anaærobe og de aærobe Bakterier synes at have den Evne tillige at opløse det af dem ved Smørsyren fældede Casein. 1 Comptes rendus 1861. Bd. 52. 2 Comptes rendus. Bd. 89. 3 Mittheil. d. Kaiserl. Gesundheitsamtes. Bd. II.