Om Bakterierne i Drikkevand
Med særligt hensyn til Formerne i Kjøbenhavns Ledningsvand
Forfatter: H. A. Nielsen
År: 1890
Forlag: Wilh. Priirs Hofboghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 141
Det lægevidenskabelige Fakultet har antaget denne Afhandling
til at forsvares for Doktorgraden i Medicin.
Kjobenhavn, den 20. Juli 1890.
Stadfeldt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
Gruber1 2 * 4 har paavist 2 anaærobe vel adskilte Stave, som
ligeledes bevirke Smørsyregjæring; disse synes ikke at være iden-
tiske med Pasteurs Vibrion, hvilket derimod synes at være Til-
fældet baade med v. Tieghems b. amylobacter og Prazmowskyi
chlostridium butyrirum. -
Mælkesyreg’jæring’en har ligeledes de senere Aars Under-
søgelser vist fremkaldes af et ikke ringe Antal Bakterieformer.
Foruden Pasteurs og Listers Mælkesyrebakterie, som synes den
samme som Hueppes b. acidi. laet, findes der et ikke ringe Antal
Former, som have den samme Virkning, saaledes de pyogene Sta-
phylococcer navnlig ifølge MicheP st. albus, forskjellige Mund-
bakterier, spiril. Prior - Finkler, b. coh commune, b. aærogenes laet,
og endelig flere Vandktm-, v. Haudring angiver saaledes at have
fundet to ejendommelige Coccusformer i Brønde i Dorpat. Maschek
fandt 5 Gange en Coccusform, som han mener at være identisk
med b. aærogenes laet, i sine Brønde i Leitmeritz.
Den alkaliske Uringjæring, Omdannelsen af Urinstof til kul-
sur Ammoniak, fremkaldes ligeledes af en stor Mængde forskjellige
Former, dog som det synes mest Micrococcer. Maschek angiver
at have fundet en saadan i en af Leitmeritz’s Brønde.
At en Del af disse Processer forekomme direkte i Vandet, maa
synes utvivlsomt, men der mangler næsten ganske Undersøgelser i
den Retning. Derimod findes fra de senere Aar en Del Under-
søgelser om Vandbakteriernes Evne til at omdanne Ammoniak
og Salpetersyrling1 til Salpetersyre, og omvendt reducere
Nitrater til Nitriter og- Ammoniak Frankland^ har ved Ren-
kulturer af forskjellige Vandbakterier paavist Reduktion af kunstige
nitratholdige og ammoniakholdige Næringsvæsker; af 9 undersøgte
Former fandtes ingen nitrificerende, men 8 reducerende, blandt
disse anføres Reduktionsevnen for flere almindelig kjendte, som b.
violaceus og b. ramosus, der begge reducere Nitrater til Nitrit
uden Dannelse af Ammoniak; 2 af Formerne reducerede Salpeter-
syre til Ammoniak uden at danne Nitriter. Heræus fandt (1. c.)
for en af Hanaus Brønde følgende Forhold: Ved Prøvens Indsam-
ling var der rigelig Ammoniak og lidt Salpetersyrling, efter 8
Dages Forløb ingen Ammoniak, medens Salpetersyrlingen først var
1 Centralbi. f. Bakt. u. Parasitenkunde. Bd. I.
2 Unters, über die Entwickelungesch. und Ferinentwirkung einiger Bacterienarten.
Leipzig 1880.
8 Wirkung d. staphylococcus albus auf die Milch. Diss. Würzburg 1886.
4 Zeitschr. f. Hygiene. Bd. 6. 1889.