Teknologisk Instituts Oprettelse og Plan for 1ste Kursus 1906

— 2 — og kulturelle Niveauforskelle, der findes mellem den danske og den tyske — navn- lig den sydtyske Arbejder, ere for betyde- lige til, al en Institution nøjagtig som den nurnbergske kunde fungere tilfredsstillen- de herhjemme, hvor f. Eks. Haandværke- rens tekniske Fordannelse oftest er saa god, at den vilde overflødiggøre Mesterkursus af den Natur, som de ved Gewerbemusæet at- holdte. — Tillige blev Konsultatoriet efter mit Ind- tryk drevet for »videnskabeligt«, i et for dets Publikum for abstrakt Plan. Del rette Sam- arbejde fandt næppe Sted i et lit de store pekuniære og personlige Ofre svarende Om- fang. Derimod er den Smagsvejledning, der naas gennem Gewerbemusæets Læsestuer med deres righoldige Samlinger af omhyg- gelig sigtede Mønstertegninger sikkert kun at rose. Tillad mig allerede her al indskyde, at jeg under en nys afsluttet Rundrejse som teknisk Konsulent for »Fællesrepræsenta- tionen for dansk Industri og Haandværk« i Anledning af Ansøgninger om Laan fra Statslaanefonden flere Steder har mærket Savnet af Adgang til saadan smagsdannen- de Vejledning; man mener det som oftest nødvendigt at rejse til Udlandet (Berlin), for al skaffe sig Adgang til Samlinger af gode Mønstre i forskellige Stilarter, medens et Besøg i vort hjemlige Kunstindustrimu- sæum med Bibliothek sikkert ved lidt Til- rettelæggelse og Vejledning fra Ledelsens Side maatte kunne æquivalere for et saa- dant Studieophold i Udlandet. Størst Betydning blandt det bayerske Gewerbemusæums mange forskellige Virk- somheder tillægger jeg imidlertid delnspek- tionsrejser til »Gewerbegenossenschaften« i Bayern, som jeg ovenfor hentydede til, og hvor jeg som nævnt havde det Held, dels at assistere ved enkelte (Herzogenaurach), dels ene at inspicere de smaa tekniske In- teressentskaber i Herzbruch og Lauf an der Pegnitz. Denne Virksomhed er en ren Kon- sulentvirksonihed, ved hvilken der kun klæ- ber den ene Mangel, at man dernede ikke lægger tilstrækkelig Vægt paa delle Arbejde for Smaahaandværkets Fremme — og det skønt det øjensynlig slaar udmærket an. — Det er jo kun naturligt, at mine Planer lil et dansk teknisk Institut under Arbejdet i Nurnberg kom til at optage mig stærkere og stærkere, og jeg har siden da jævnlig Lu in- let med dem og i det Store og Hele dannet mig et Billede af, hvorledes jeg kunde tæn- ke mig en saadan Institution virkende, all paa Grundlag af det ovenfor udviklede med særlig Hensyntagen til danske Forhold. Et dansk teknologisk Instituts to Hoved- opgaver maatle blive: I. At fangere som teknisk Raadgiver for Haandværket og den mindre Industri o: al saadan, der ikke har Adgang til fast og løn- net Konsultation paa tekniske Omraader, og som derfor ved Indkøb af Maskiner etc. er ud- leveret til Tilfældet eller til merkantil Smart- ness,— eller hvor man paa Grand af teknisk Ukendskab ojte indretter sig saaledes, at man ved Nyanskaffelser eller Drift langt fra faar den fulde Nytte af de erhvervede Redskaber og Maskiner etc. II. Ved Foranstaltning af Udstillinger af moderne Arbejdsmaskiner og Smaamotorer og ved Afholdelsen af Kursus i Pasning og Anvendelse af disse at vække Interessen for og fremme Kendskabet lil det stadig stigende Antal Specialmaskiner, Nutidens Teknik by- der de forskellige Fag. Altsaa: En permanent Maskin-Udstilling med en dertil knyttet teknologisk Læreanstalt, arbejdende Haand i Haand med Konsulta- toriet. At skaffe Haandværk og Industri en Raadgiver for alt er selvfølgelig udelukket; men navnlig at lette dem den ofte vanske- lige Overgang fra udpræget Haandarbejde og til at lage Værktøjsmaskiner eller andre af de tekniske Forbedringer og Fordele, den moderne Teknik i rigt Maal byder Industri- en, i sin Tjeneste, er derimod en overkom- melig og for vor Industri overordentlig be- tydningsfuld Opgave. I hvilken Grad et saadant Arbejde til- trænges, havde man ved førnævnte Rund- rejse for Fællesrepræsentationen Landet