ForsideBøgerFra Det Underjordiske Køb…Historiske Undersøgelser

Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

Forfatter: H. N. Rosenkjær

År: 1906

Forlag: Det Schønberske Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB 93 Ros

Med Fortegnelser Over Plante- Og Dyrelevninger

Udgivet med Understøttelse Af Carlsbergfondet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
2 Havet stod ca. 14 Fod lavere, end det nu staar. Ligeledes har de færdedes langs Ladegaardsaaen, som havde sit Løb ud over Frihavnsterrænet, efter at den havde gennemløbet Søerne. Paa en Strækning under denne Boplads laa der et »inter- glacialt« Gruslag, hvori jeg in situ fandt nogle Flintstykker, som syntes at bære raa Mærker af at have været behandlede af Menneskehaand. Et Stykke, en grov Flække, blev fundet af Arbejderne. Profilet saa omtrent saaledes ud, Lagene taget fra oven og nedad: Ca. 1 Fod Strandsand med en Mængde Skaller. — 1 — Tørv med Flintflækker i. — 4 — af den øverste Moræne. — 3 — Grus med de raa Flintsager. — 4 — Sand. Den nederste Moræne. Partiet her omkring blev gravet bort med Spade. Forholdene i Frihavnen har jeg omtalt i »Naturen og Mennesket« 1893 og 1896, i »Om og fra Blaagaards Seminarium« 1898, i »Frems« »Vor Jord« 1901 Nr. 41 og 1902 Nr. 44, samt i »Samfundet« 1903 Nr. 1413. Bortset fra de sidst nævnte Fund under Morænen er den ovennævnte Boplads fra Egetiden paa : 12 Fod i Frihavnen den ældste Beboelsesrest, jeg har truffet. Efter den Tid liar Havet hævet sig, indtil det paa Køkkenmøddingetiden naaede op mod den Højde, f. Eks. Frueplads oprindelig har haft. Det er ikke endnu lykkedes for mig at finde Spor af Menneskenes tilbagegaaende Vandring i denne Periode til den nævnte Højde. Da Havet atter trak sig tilbage omtrent til den Højde, det nu har, efterlod det paa sine Steder et mindre Sandlag, som indeholdt en Del Strandskaller. Plantevæksten fulgte efter og dannede paa de lavere og fugtigere Steder et tørveagtigt Dække over den gamle Havbund, hvorved Skallerne blev bevarede, lige- som der i Tørven blev bevaret en Mængde Rester, særlig Frø, af Planter, som havde vokset her, og Skaller af Snegle, som havde levet paa Engen. Denne Tørvedannelse gaar ned til Kote 0,0 eller til daglig Vandstands Højde i Havnen, hvilket maaske kunde tyde paa, at Havet havde trukket sig noget længere tilbage end til den Højde, det nu har. Under hele denne Engdannelse har jeg ikke noget Sted fundet Tørv, som er ældre end denne.