Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser
Forfatter: H. N. Rosenkjær
År: 1906
Forlag: Det Schønberske Forlag
Sted: København
Sider: 146
UDK: TB 93 Ros
Med Fortegnelser Over Plante- Og Dyrelevninger
Udgivet med Understøttelse Af Carlsbergfondet
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
pladsen, eftersom man kom frem mod Amagertorv 11. Denne
Risvejs Retning falder sammen med Pælerækkerne og Risvejen
paa Slotsholmen og gaar omtrent fra Niels Hemmingsensgade og
over mod det fremspringende Midterparti paa Slottets Hovedfløj
ud for Fr. VII’s Rytterstatue. Pælerækkerne er sikkert Rester af
en svær Brobygning over Kanalen. Det var aldeles tydeligt, at
det var det ældste Bygningsværk, der fandtes Spor af paa begge
Sider af Kanalen. Man staar sikkert her over for Resterne af
det Vej- og Brobygningsarbejde, Absalon lod udføre, da han
havde lagt sin Plan om at opføre en Borg paa Holmen, som laa
saa lavt, at han ikke kunde brænde Mursten derovre. Han
har maattet transportere alt Bygningsmaterialet derover inde fra
Land.
Oppe omkring Graabrødretorv er udmærket Ler, og op mod
Skindergade ligger det saa højt, at man endog kan bortgrave en
betydelig Mængde Sand under det, før man naar Vandet. Da
den gamle Ejendom ved Kejsergade mellem Graabrødretorv og
Skindergade blev revet ned og Grunden gravet ud, fandt man
Bunden af to Teglovne. Slagger og andet Affald viste, at man
havde brændt Sten og Kalk samtidig, og at man liavde brændt
det ved Tørv1). Det er ret rimeligt, at Absalon har anlagt sit
Teglværk her, og det er maaske ikke helt tilfældigt, at Absalons
Vej støder ud til den gamle Hovedvej lige for Lille Helliggejst-
stræde eller Niels Hemmingsensgade.
At Vejen er bleven anlagt skraat ned over Engen, viser
maaske, at her har været aaben Porseeng; men at Højbroplads,
hvor Moræneleret gaar op til eller over daglig Vandstand, har
været bevokset med store Bøgetræer, synes at fremgaa af, at der
paa Hjørnet af Højbroplads og Gl. Strand laa en Del store Bøge-
grene og en Mængde Bøgeblade, Dette giver vist ogsaa en An-
tydning af, at den egentlige By laa mod Vest.
Da de gamle Bygninger paa Amagertorv mellem Valkendorfs-
gade og Klosterstræde blev revet ned og Grunden udgravet der,
hvor nu Laane- og Diskontobanken er opført, fandt man Rester
af flere Middelaldersbygninger, som har været opført saa tidligt,
at der endnu ikke var fyldt op paa Pladsen.
Fig. 1 viser Byggegrunden med de ældste Bygningsrester.
Den store Hjørnebygning ved Amagertorv og Valkendorfsgade
1) »Samfundet« 1903 Nr. 1434 og 1904 Nr. 1461.