ForsideBøgerFra Det Underjordiske Køb…Historiske Undersøgelser

Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

Forfatter: H. N. Rosenkjær

År: 1906

Forlag: Det Schønberske Forlag

Sted: København

Sider: 146

UDK: TB 93 Ros

Med Fortegnelser Over Plante- Og Dyrelevninger

Udgivet med Understøttelse Af Carlsbergfondet

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 172 Forrige Næste
8 pladsen, eftersom man kom frem mod Amagertorv 11. Denne Risvejs Retning falder sammen med Pælerækkerne og Risvejen paa Slotsholmen og gaar omtrent fra Niels Hemmingsensgade og over mod det fremspringende Midterparti paa Slottets Hovedfløj ud for Fr. VII’s Rytterstatue. Pælerækkerne er sikkert Rester af en svær Brobygning over Kanalen. Det var aldeles tydeligt, at det var det ældste Bygningsværk, der fandtes Spor af paa begge Sider af Kanalen. Man staar sikkert her over for Resterne af det Vej- og Brobygningsarbejde, Absalon lod udføre, da han havde lagt sin Plan om at opføre en Borg paa Holmen, som laa saa lavt, at han ikke kunde brænde Mursten derovre. Han har maattet transportere alt Bygningsmaterialet derover inde fra Land. Oppe omkring Graabrødretorv er udmærket Ler, og op mod Skindergade ligger det saa højt, at man endog kan bortgrave en betydelig Mængde Sand under det, før man naar Vandet. Da den gamle Ejendom ved Kejsergade mellem Graabrødretorv og Skindergade blev revet ned og Grunden gravet ud, fandt man Bunden af to Teglovne. Slagger og andet Affald viste, at man havde brændt Sten og Kalk samtidig, og at man liavde brændt det ved Tørv1). Det er ret rimeligt, at Absalon har anlagt sit Teglværk her, og det er maaske ikke helt tilfældigt, at Absalons Vej støder ud til den gamle Hovedvej lige for Lille Helliggejst- stræde eller Niels Hemmingsensgade. At Vejen er bleven anlagt skraat ned over Engen, viser maaske, at her har været aaben Porseeng; men at Højbroplads, hvor Moræneleret gaar op til eller over daglig Vandstand, har været bevokset med store Bøgetræer, synes at fremgaa af, at der paa Hjørnet af Højbroplads og Gl. Strand laa en Del store Bøge- grene og en Mængde Bøgeblade, Dette giver vist ogsaa en An- tydning af, at den egentlige By laa mod Vest. Da de gamle Bygninger paa Amagertorv mellem Valkendorfs- gade og Klosterstræde blev revet ned og Grunden udgravet der, hvor nu Laane- og Diskontobanken er opført, fandt man Rester af flere Middelaldersbygninger, som har været opført saa tidligt, at der endnu ikke var fyldt op paa Pladsen. Fig. 1 viser Byggegrunden med de ældste Bygningsrester. Den store Hjørnebygning ved Amagertorv og Valkendorfsgade 1) »Samfundet« 1903 Nr. 1434 og 1904 Nr. 1461.