Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

42 Tørv og Ler, som var gravet op, hvor Pressen og særlig Karrene stod, var kastet hen og jævnet i Huset. Det laa paa Tørvebunden. Dette tyder paa, at det gaar langt tilbage i Ti- den. Brønden var sat af Fyrreplanker, som stod paa Enden. Leret, man havde gravet op, laa henne ved Pressen. Brønden var sikkert langt yngre. Intet af Træværket bar Mærker af Ild, saa det liele maa være dækket med Fyld før Branden 1728. Engang i Renæssancetiden er der, som Fig 1 viser, sat en Brønd ned gennem den gamle Mur af de særlig svære Sten. Brønden er ført ned til Sandblokken, og den er senere bleven fyldt med menneskelige Ekskrementer, hvorimellem der var en Del Potteskaar og en dekoreret Mursten, hvilke Ting findes paa Nationalmusæets II Afdeling. Omtrent midt i Byggegrunden i Krystalgade 13—17 stod en Egetræsbrønd. Den gik kun op til den oprindelige Jord- overflade. Der laa ca. 1 Fod Muld oven paa Leret; godt et Par Fod derover var der igen et Muldlag, hvori der stod ret friske, smaa Træstubbe, hvorover der nu inde i Gaarden var ca. 3,5 Fod Fyld. Fra denne Højde var der sat en Brønd af Flens- borgsten ned ved Siden af Egetræsbrønden. Der stod Rester af en gammel Træpost. Brøndvippestolpen stod ved den gamle Brønd. I Skindergade 44 fandtes ogsaa en Egetræsbrønd. Efter at Gl. Torv var udlagt, maaske endog længe efter, har man engang villet have en offentlig Brønd. Man liar vel gaaet den almindelige Vej, at lade vise Vand ud ved Hjælp af en Pilekvist. Man faar anvist Stedet, og man graver Brønden; men da man naar langt ned mod Kote 0,0, støder man paa Sten i Stedet for Vand, man kan ikke komme dybere. Man ved, at der er udmærket Vand i den før omtalte gamle før-Absa- lonske Brønd, og at der altsaa maa være en Vandaare der; men der maa rimeligvis allerede den Gang have staaet Huse mellem Torvet og Træbrønden. Maaske Torvet aldrig har gaaet læn- gere mod Nord. For at skaffe Vand i den ny Brønd paa Tor- vet tager man fat og graver en Tunnel gennem den haarde, nederste Moræne; man tager Retning lige frem ind under Hu- sene, og Tunnellen gør man højst 3 Fod bred og 6—7 Fod høj med stærk Runding foroven. Man naar derved knap op gen- nem den nederste Moræne, og det viser sig, at Leret godt kan staa. Eftersom man arbejder sig frem, lægger man Fyrretræs- render ned, saa er de der, hvis Loftet skulde styrte sammen. Da