Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

54 Aabninger, man først brød her udfor i de gamle Volde, hvilket vel igen viser, at man søgte Udgang mod Nordøst. Naar jeg ser paa Terrænforholdene, saaledes som jeg har lært dem at kende gennem Udgravningerne, og naar jeg gaar ud fra, at den ældste By har ligget omkring Vestergade og ved Gl. Torv, saa finder jeg det naturligt, at Befolkningen her har haft 3 Hovedforbindelsesveje ud til Egnene uden tor Søerne: En ud ad Vestergade og Vest om Set. Jørgenssø, en omtrent ad Sct. Pederstræde og ud ad Ladegaardsvejen mellem Set. Jørgenssø og Peblingesøen og en nordøst ud over den østlige Ende af Sortedamssøen. Jeg vil være meget tilbøjelig til al tro, at denne sidste Vej har gaaet Nord om Aabenraasøen. De sumpede Eng- strækninger fra denne Sø mod Syd og Sydøst har sikkert van- skeliggjort Færdselen den Vej ud. Tilmed har den nordligere endda næppe været længere. Desuden havde man naturligvis sin Forbindelsesvej med Havne- og Markedspladsen ved Hol- mens Kanal. Det er vel heller ikke urimeligt at antage, at Vejen derfra og ud efter Enden af Sortedamssøen har gaaet omtrent ad Købmagergade og saa er falden sammen med Byvejen ud Nord om Aabenraasøen. I disse vist tusindaarige Forhold sker der saa først større Forandringer, efter at Absalon har opført sin Borg. Byen begynder derved sin stærke Udvikling, dens Tyngde- punkt flyttes hen omkring Amagertorv, og han planlægger Byens Grænser og dermed dens Fæstning. Trafikken ad Købmager- gade tiltager. Det bliver saa naturligt, at man fylder en Vej ud over det vistnok smalle Sted paa Aabenraasøen, hvor Rødeport blev bygget. Først, efter at Bebyggelsen ud ad Østkanten af Byen var bleven større, tog man fat paa Anlægget af den Ler- vej, som har ført ud over Engen fra Østerport til Enden af Sortedamssøen, Helsingørsvejen, og som man har set ved Store Kongensgade og i Helsingørsgade. Dette Vejanlæg har været et ret betydeligt Arbejde. De sumpede Enge her paa Østkanten har rimeligvis van- skeliggjort et Landangreb paa Byen fra Østsiden. Dette har vel igen ført til, at man først forholdsvis sent har anlagt noget be- tydeligere Fæstningsværk her. Det er maaske muligt, at Øster- port ikke endnu var anlagt 1380, da den ikke er nævnt i Jorde- bogen fra den Tid. Den er maaske først bleven anlagt, efter at Byen igen var kommen til Kræfter efter Hanseaternes Rasen 1368—69.