Fra Det Underjordiske København
Geologiske Og Historiske Undersøgelser

68 31/4 Tom. tykke; Størrelsen paa dem kan dog ogsaa variere en Del. Uæltet eller kun ufuldstændigt æltet Ler trækker sig vist ulige sammen under Brændingen. Efter Ødelæggelsen 1368 maa Materialet fra de forskellige af Pladsens Bygninger, som vises paa Fig. 1, være bleven stærkt blandet, og Genopførelsen maa være foregaaet samtidig; thi nu var de store Munkesten komne om i Murene paa Helligaands Badstue. I Murresterne efter denne Genopbyggelse baade her og i Grunden paa Amagertorv 23 var der endnu kun røde Morænelerssten af uæltet Ler. Der var ikke Spor af fremmede Sten. Fra den Tid har jeg ikke fundet noget, som tyder paa, at man har slemmet Leret til Teglværksbrug. Stenfrit Ler lindes ingen Steder ved København, hverken ved Kysten eller ved Søerne. »Interglaciale« Lerlag findes heller ikke, før man kommer ud ad Frihavnen til. Interglaciale Sand- lag forekommer ogsaa først derude eller uden for Søerne. Efter hvad jeg hidtil har set omkring i København, er der intet, som tyder paa, al man har begyndt at indføre Sten hertil fra fremmede Egne, før omkring Aar 1500. Byen har haft sine egne Teglværker, først den gamle Teglgaard ved Teglgaards- stræde, hvilken er bleven flyttet nogle Gange, og saa »Ny Tegl- gaard«, som maa have ligget Syd for Adelgade, hvor nu den elektriske Lysstation ligger. Fra Graabrødre Teglværk er vel ogsaa leveret en Del Sten, f. Eks. de meget tykke paa Amager- torv. Brokker af den Slags fandtes blandt Affaldet paa Tegl- værkspladsen ved Kejsergade. Morænelerssten fra Middelaldersbygninger med Munkefor- bandt har jeg fundet i følgende Størrelser: 11 X 51/2 X 41/, Tom 111/9 X 51/g X 4 101/2 X 51/ X 41/9 - 111/9 x 51/9 X 33/ — 111/1x 58/1 x38/ - 11 X 51/, X 31/9 — 11 X41/2X3 I Bygningsrester fra Renæssancetiden sporer man stærkt, at der er indført fremmede Sten. Der er nogle meget store af stenfrit, gult og rødt Ler, som er æltet saaledes, at de to Farver ligger i Striber og Pletter, dog er det gule overvejende. Disse Mil