Om Vindforholdene
En populær fremstilling af lovene for luftens strømninger

Forfatter: G. Rung

År: 1877

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 132

UDK: 551.5

Efter C.F.E. Bjørling "Om Vindarnes Lagar"

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 156 Forrige Næste
9 Legeme lavt anslaaet beløber sig til 30,000 Pund. Det er denne Kraft, som udvider vor Brystkasse og driver Luften ind i Lungerne; det er den, som sammenholder Ledkapslerne i vore Arme og Ben; og selv det nyfødte Barn røber instinktmæssig sit Kjendskab til denne Krafts Tilværelse, da det netop ved Hjælp af denne suger Næringen af sin Moders Bryst. Hvorfra hidrører vel da denne Jættekraft, til hvis Virkninger vi i den Grad have vænnet os, at vi næsten aldeles ikke bemærke den? Af Luft- havets Tyngde. Vistnok er Luften et af de letteste Legemer, vi kjende, den er tusend Gange lettere end Vand, men nogen Tyngde har den dog alligevel, og hvorvel en hel Kubikfod deraf ikke vejer fuldt 3 Lod, saa bliver dog Vægten af Atmosfærens uhyre Masser meget betydelig. Dette Hav trykker ligesaa stærkt paa sin Bund, Jordoverfladen, som et Vandhav af 33 Fods Dybde vilde gjøre; paa et Areal af en Kvadratfod hviler det med mer end 20 Centners Vægt. Imidlertid følger det af sig selv, at vi ingenlunde ved at løfte en Flade af nysnævnte Størrelse bære en saa uhyre Vægt; Lufttrykket virker nemlig paa alle Sider, det skyder ligesaa meget opad nedenfra, som det trykker ned ovenfra, Trykket paa vor højre Side modvirkes af et ligesaa stærkt paa vor venstre; den Luft, som findes inden i vort Legeme, holder Ligevægt med den ydre, — og derfor fornemme vi i Almindelighed ikke denne Kraft, undtagen naar man borttager Luften fra et Sted, eller idetmindste fortynder den der. Et af