Om Vindforholdene 1877

Fig- 2. lukke for den aabne Ende med Fin- i (L geren og føre det med denne nedad , I ned i en Skaal med Vand. Tage vi nu Fingeren bort, saa bliver alt Vandet staaende i Røret medmindre det er mere end 33 Fod langt, thi da vil Vandat kun staa i Røret, til denne Højde, og ovfe lover vil der danne sig et lufttomt Rum. Da et saa langt Rør er vanskeligt at forfærdige og særdeles uhandleligt, anvender man istedetfor Vand Kvægsølv, som er 14 \ Gange tungere, og det viser sig da, at f. Køret blot behøver at være henimod USUS Tommer langt, forat opnaa et luft- tomt Rum i Rørets øverste Ende. Til denne Højde formaar altsaa Atmosfæren at trykke Kvægsølvet op, og denne K vægsøl vsøj le bliver saaledes en Maalestok for dette Tryk og, for at oversætte Ordet Tyngdemaaler paa Græsk, et Barometer. Altsaa med faa Ord: Barometret er den Vægt, i hvis ene Skaal Atmosfærens Tyngde ligger. Men de Vægtlodder, som bruges til denne Vægt, regnes ikke i Centner og Pund; de udtrykkes ved Længde- maal, idet man blot har at maale den Kvægsølv- søjles Højde, som til et givet Tidspunkt holder Ligevægt imod Atmosfærens Tryk. Det Maal, der anvendes til videnskabelige Undersøgelser, er sæd- vanligvis det franske, og Længden udtrykkes da i Millimetre. 760mm kan anses for Middellufttryk;