Om Vindforholdene 1877

46 begge Sider, fra den Retning, i hvilken Polerne ligge. Alligevel bliver den nordlige Halvkugles Passat ikke stik nordlig og den sydliges sydlig. Jordrotationens ovenfor omtalte Indflydelse bøjer den første af tilhøjre, den sidste tilvenstre, følgelig begge imod Vest; den ene bliver altsaa en N.O.-, den anden en S.O.-Vind. Men disse Luftmasser, som uophørlig stige til- vejrs i Ækvators stille Bælte, hvilken Vej tage de? De maa aabenbart strømme i Retning mod Polerne for at erstatte den Luft, som af Passaten føres der- fra ned imod Ækvator. Under denne Bevægelse maa de, paa Grund af den nylig beviste Lov, afvige imod Øst, og følgelig blæser der paa den nordlige Halvkugle i de højere Regioner ovenover N.O.- Passaten en saakaldet øvre Passat i stik modsat Retning af den første og paa samme Vis paa den sydlige Halvkugle. Tilværelsen af disse Strømninger i Atmosfærens øvre Regioner, af disse Modpassater, kan nu anses for fuldkommen bevist paa Grund af flere overens- stemmende Iagttagelser. Endskjønt den Luftstrøm, som stiger tilvejrs i det stille Bælte, ganske vist naar en saadan Højde, at man ikke ved Bestigning af Andesbjærgenes højeste Toppe umiddelbart kan overbevise sig om dens Dragning imod Polerne, lægges denne dog for Dagen dels ved de smaa hvide Fjederskyer, som ofte synes at bevæge sig- i en Retning aldeles modsat af den, hvori Vinden blæser nede ved Jorden, dels deraf, at Aske og Røg fra vulkanske Udbrud i Vestindien og Centralamerika