Om Vindforholdene 1877

47 højt oppe i Luften er ble ven ført flere Mil bort imod Øst eller Nordost. Og eftersom denne øvre Passat, sandsynligvis paa Grrund af Afkølingen, stadig sænker sig, jo mere den fjærner sig fra Ækvator, bliver dens Tilværelse lettere at konsta- tere paa højere Breddegrader. Saaledes hersker der f. Ex. paa Toppen af det navnkundige «Piken» paa Tenerifia næsten bestandig vestlige og sydvestlige Vinde, imedens N.O.-Passaten blæser nede ved Bjærgets Fod. Ved Vendekredsene sænker den øvre Passat sig ned imod Jorden; dens lodrette Bevægelse mod- virker andre Vindes Opkomst, og den Søfarende bliver saaledes ogsaa her udsat for Stille. Men Vendekredsenes stille Bælter ere dog ikke nær saa frygtede som Ækvators. Barometret staar betyde- lig højere, Luften er lettere at indaande, Nedbøren mindre, og eftersom Passatregionernes ydre Grænser ere betydelig mindre skarpe end deres indre, kan Sømanden ofte, længe førend han havde turdet gjøre Regning derpaa, faa disse saa velkomne friske Vinde at mærke. Men medens Passatvinden saaledes er en god Ven og Hjælper for de Søfarende, ei'e dens Virk- ninger paa Fastlandet saa meget desto fordærveligere. Som vi have set, er den tør, medførende klar Luft og skyfri Himmel, og i de Lande, over hvilke den stryger hen hele Aaret igjennem, hersker derfor en næsten uafbrudt Tørke. Jordens største Ørkener ligge ogsaa indenfor dens Omraade. Fra Afrikas Vestkyst strækker Sahara sig tværs igjennem hele